Og jeg blev født en søndag med din navlestreng om halsen, dit livs lys, din stjernes sol, og jeg var helt stille, og du råbte til dem, at de skulle give mig smæk, og de slog mig i numsen, og så skreg jeg, dit søndagsbarn, og jeg skulle hedde Lone, ligesom dig, og Siff, som hende i Pigen og sommerfuglen af J. Bech Nygaard, fordi hun var så god, så god og alle omkring hende udnyttede hende, hende skulle jeg opkaldes efter, og da I bliver skilt første gang, siger jeg, at jeg vil bo hos mor, det er det, jeg siger, og I skiller børnene ad, det er det I gør, og I gifter jer igen, og far og N. flytter ind, og vi er udenfor, det er udenfor vi er, mig og N., det har sneet, og I er gået i seng, og det er så smukt udenfor, så stille, så vi går ud, mens I sover, og vi leger, og alt er godt, men så vågner du, og du er vred, og du vil have fat i ham, N., du vil rive i ham, slå ham, og du råber, at han ikke har passet på mig, fordi vi kastede med snebolde ude på vejen, at jeg kunne være død, men der var slet ikke andre end os, og far skærmer for ham, så du ikke kan nå ham, holder dig ud i en strakt arm, det er som en dans, og jeg står og ser på det, det er det, jeg gør, jeg ser på dig, og senere på natten på N., han sidder på fars skød, det er der, han sidder, og han er helt faldet sammen, og han stirrer frem for sig, og han savler, og far ringer til lægen, men du får fat i ham en anden gang, og nu slår du ham, mens han ligger i sin seng og sover, jeg kan høre, han råber ad dig, og jeg står i køkkenet, ja, det er der, jeg står, og jeg kigger op mod loftet, hvor jeg kan høre slagene komme fra og hans skrig, og larmen da han får samlet kræfter og sparker dig i maven, så du flyver hen ad gulvet, det tilgiver du ham aldrig, og jeg står bare der, og jeg ved, at du altid siger, at skulle man ikke komme ud for noget, der er værre, så skal man være glad, og nu er det så blevet min tur, og jeg ringer for at høre, hvornår jeg skal være hjemme, og jeg snakker med dig i telefonen, og jeg spørger, om du er forkølet, og du spørger, hvorfor jeg spørger om det, og jeg siger, at du snøvler, men det er det samme som at spørge, om du er fuld, og det spørger man ikke om, når man er dit livs lys, din stjernes sol, og jeg kommer til at smide røret på af frygt, og det gør man slet ikke, det ved jeg bare, og nu er jeg bange for, hvad der vil ske, og da jeg kommer hjem, siger du ikke hej skat, men siger, at jeg skal gøre rent i bryggerset, hele bryggerset skal jeg gøre rent, og det går jeg i gang med, det er det, jeg gør, og der kommer pludselig en stor sort edderkop frem, og jeg skriger og løber ud i haven, hvor du stadigvæk sidder og drikker sjusser med naboen, og jeg prøver at fange dit blik, men du lader som om, jeg ikke er der, og nu ved jeg, at du er meget sur på mig, det ved jeg, og da naboen er gået, skælder du mig ud, du råber ad mig, forfølger mig op ad trappen, og du giver mig et par på hovedet, og beder mig om at tørre blodet op, og det gør jeg selvfølgelig, det er jo mit blod, jeg tørrer det op, og bagefter sidder jeg ved din side, det er det jeg gør, og jeg er så bange for, at du vil slå mig igen, og du siger til N., da han kommer hjem fra fodbold og spørger, hvad der er galt med mig, at han skal lade mig være i fred, og skulle jeg ikke komme ud for noget der er værre, skal jeg være glad