Alle på Amager før strandparken er født på Amager før strandparken og kender alle andre, der bor på Amager uden strandpark. De er venner med dem, de er i familie med dem, de gifter sig med dem. Der bor ikke jyder på Amager endnu. Undtagen hende, hun er sådan en slags halvjyde, men har skiftet fjårten og skjårte ud med o’er, der lyder som o’er. Iggå bliver til ik’ på nul komma fem. På Amager før metroen er togskinnerne gemte tilgroede rækker af jern, hvor hun ryger sin første joint, skæv i vildnisset bag Syrefabriksvej. Der er tyve minutter i bus til Rådhuspladsen, men Amager før strandparken er ikke København, ikke hovedstad.
2
På Amager før strandparken hænger der røvballeformede røde pyntegardiner i vinduerne til jul. Om foråret ryger de endnu flere smøger, end de plejer, hjemmerul, de er lynhurtige på aftrækkeren, når de fylder de tomme filtre. Om sommeren flytter de i kolonihaven og slentrer klipklappende ned ad foreningens stier, spiser hvidløgsflutes på stole med røvballeformede aftryk i plasticflettet. Om efteråret flytter de ind i deres lejligheder igen. De spiser fondue, mest med kød, en sjælden gang med chokolade, aldrig med ost, det er for fransk.
3
Hun står i Trines køkken og roder i askebægeret. Der er altid skodder med bare en stribe hvidt. De kan fiskes op og tændes på kogepladen, fingrene er der næsten ikke plads til. Hun har strækbukser på og stadvest, det kalder de den, en sort lædervest fra Christiania. Som ikke er hendes, sådan en må hun ikke få, men det må Trine. Så hun låner den og sidder der, vest, strækbukser, kondisko med løse snørebånd, permahåret så højt op, det kan komme, pandehåret en mur af hårspray. Fisker endnu et skod op, den hvide stribe er næsten for smal, men hun når det lige, et klik med kæben, endelig, efter måneders træning, er den der: den første perfekte røgring.