Sophie Holland

Min fortid bliver din fremtid

Da du lå i min mave, bar du min tungeste byrde
generation efter generation
med samme navlesnor som
vi prøver at sno, klippe, massere
mit barn, mit barn,
bliver det dig, der kan bide den over
med dine slebne mælketænder
tygge dig igennem væv
og blod
og holde kærligt om dine ømme gummer


Klyng mig op, mens jeg smiler

Jeg troede, jeg var fri, da amningen var forbi
de sagde: nyd det, mens de er små
jeg tænkte: fuck jer, røvhuller og
nu stråler du, dig, dit selv
afgrænset fra mig, bare dig
i din evige ungdom
grovæder du verden
jeg er ikke din pligt, men du var min
jeg havde din mave
i min mave,
jeg var din eksistens
hensynsløst har du delt os i to
nu kommer min kærlighed i klumper
i de doser du vil have
som en hundehvalp står jeg og logrer
og graver alle dine kødben ned
nu bærer du selv dine store følelser
i glimt ser jeg omsorgen i dit blik
den tynger dig, gå hellere din vej
jeg ser dit mod, din lyst, din kraft
for du er fri
men jeg lever stadig
bedst gennem dig

Flere bidrag