Stine Bork Kristensen: To Have And Have Not

I never believed I could love anyone again
You are my last love and all the rest of my life
I shall love you and watch you and be ready to help you

Et ahorntræ klæder sig af og på foran mig år efter år
Jeg ser det mest nu, hvor det taber sine
store, gule hænder skødesløst hid og did
det bløde skraber mod det hårde
Hver gang jeg nærmer mig mit køkkenvindue
troner det over gyngestativet, en
mere og mere udsat diva der
koketterer med sit forfald
No strings attached
siger Lauren Bacall til Humphrey Bogart
og smiler skævt. Ligesom han gør det
De er sort-hvide. De er knivskarpe
De kan vist nok stole på hinanden som
Marie Slim Browning og Harry Morgan
som Betty Joan Perske og Humphrey Deforest Bogart
i en forrakket fiskerbåd på vej mod Martinique
Jouanacaëra-Matinino, Martinica, Madiana
Det blæser op til storm
Børnene i gården leger ubekymret videre med
hinandens øgenavne og alt det døde
No one has ever written a romance better than we lived it
Jeg ser på fra mit køkkenvindue
ahorn, acer, maple, acer pseudoplatanus
barn, ung, voksen, gammel
 
 
 

Flere bidrag