En opdigtet helt
Når han ligger
døende
i en linoleumsseng
vil jeg læse
for ham
stille
mildt
fra en af de
murstensbiografier
af hvilket krigen
og det glinsende
sølvmonument
i vore øjne
er bygget.
En kvinde skælver
en mand går i hi
Markerne står i vand
og på fjorden går
mine lunefulde geder
de venter på mig
og gnider deres horn
utålmodigt mod isen.
Hendes hår er
begravet i dynernes
hvide linned
og da jeg strejfer hende
vender hun sig i søvne
men længes ikke efter mig.
Ved fjorden ser jeg
der tændes lys
i vinduet
og jeg forstår
isens knirken
gedernes kamp,
Sejl!
når foråret skælver
og alt er liv.