hun har lyst til at hedde noget andet anna hun har lyst til at spise små stramme mandarinbåde hun har lyst til at spænde et reb ud mellem to træer mærke rebets hårde elasticitet mod sine fodsåler armene udstrakt til hver side hun har lyst til at falde blødt ned på skovbunden hun har lyst til at sætte en mursten oven på en anden dag ud og dag ind se muren vokse så en mur mere så alle fire hun har lyst til at lægge sig ned præcis i midten intet tag intet gulv bare natten og stjernerne som låg
hun har lyst til at være hårdere ved sig selv opdrage sig selv som en hund nu får du mad nu får du ikke huden holder hende sammen hun bruger no-shine-pudder hendes mave knurrer hun bruser vildt som en treo som en flod hun går en tur langs stranden hun har sex i en seng hun har et æble i munden hun kan se alt komme
hun frygter hun har cancer i brystet en hård knude under den bløde armhule hun kan flytte kuglen med sin pegefinger hendes familie er nemme ofre generne er vidt åbne bedsteforældre mødre mostre onkler ordet træt i ordet portræt hun går langsomt op af en trappe
hun havde engang en kæreste han smadrede omhyggeligt sin hånd med en hammer det tænker hun meget på hendes barndom var kornfed hun elskede havren højest de små klokker den hårdføre lyngmorgen og tiden klitterne hun længes altid efter havet
hun sover for lidt gabet er et lydløst skrig kaffen og en vinter at klare sig igennem en dyne en drøm om sand stranden er hendes som havet som stjernerne hun sidder i en grøn lænestol dybderne er bløde mørke svampen har bredt sig hendes hårbund afstøder hud i flager plamagerne langs rygraden vokser hun klør sit venusbjerg til blods med neglene hun besøger lægen hun modtager endnu en recept terbinafin stilheden flimrer hun har lyst til at brøle mod månen jeg er hun fortæller ikke lægen om knuden der er stadig tid
hun tror ikke det er muligt at klippe sine egne bølger cancer er vækstsamlinger spændt som en bue hendes mor fodrede lykken læder hendes mor bladrede i reklamer hver lørdag som et event kaffen og den nettogule så kom canceren knugende i brystet hun struttede med noget der ikke var hendes solord guld hun ringer til lægen hun bestiller tid
hun aer en labrador med hårene det sorte sprog og sorgen hun ser alt komme når en hund dør dør barndommen et kors af to grene holdt sammen af rødt garn generation er et andet ord for gentagelse
det er hendes fødselsdag alle siger tillykke det ansvar hun smider ind i tiden hun køber en kage hun cykler til stranden tågen ligger tungt stranden er hvid havet har slebet stenene hun har en kage i hånden hun står foran havet havet har skabt en blød vej for hende hun går ud i vandet til livet hun lover at være bedre hun siger det højt jeg lover at være bedre
hun hører det bag klitterne en hund hyler hun er splittet er hunden god hun går med vandet hjem hun drikker endnu en kop kaffe det buldrer så dejligt kruset er hvidt mod det sorte hendes ryg klør hårbunden al den utilpasse hud hun har spurgt lægen kan kroppen afstøde sig selv hun skrubber fugerne i bruseren med en hård tandbørste at alt kan fjernes med knofedt
hun går ned ad gangen i strømpefødder hun mærker det straks maskinerne falder over hinanden i iver de vil så gerne hjælpe anything you want brysterne klamrer sig ind til hende ord kan være dødelige hun lægger sit ene bryst på pladen maskinen lukker sig om hende maskinen afgiver en hyletone maskinen finder intet der er intet at finde