herrens telt står åbent
blafrer der bølger dug af teltdugen
gad vide hvor herren er henne
dagen står bukket over græsplænen
*
han stak tungen ud af munden
og strintede spytdråber ud over mit ansigt
jeg stod med armene ned ad siden
og tog imod denne støvsommerregn
det var min straf, eller det sagde han
*
Liv er vokset ud som et barn
hun bobler i bækken
hun plukker alle de fremmede ting i mors toilettaske
*
i det inderste rum stod en engel
og hvilede den ene vinge
på den ene væg
en vinge på den anden
i midten rørte englen ved sig selv
der lå en mark tæt på huset,
hvor hveden voksede tæt på sig selv
*
nede i gården havde de trompeter
jeg vågnede i min kasse og gik hen til vinduet
og cymbler og en harpe
de foldede nodestativer ud i morgenluft,
til dem, som skulle spille
og fløjter
vinden væltede stativer omkuld
det gav genlyd i harpen
snart er der tåge i gårdspladsen
i det inderste rum rører englen ved sig selv
men der er ikke tåge endnu
det er næsten mørkt endnu
jeg vågner sjældent så tidligt
jeg vågnede sjældent ret meget i det hele taget
men da jeg vågnede igen var de væk
*
ved den rislende bæk i haven
der risler med gennemsigtigt vand
er vandet så koldt og der står han
og fylder bækken med jord
en stor skovl i hånden
han skælder ud på vandet
hold så op !!!!
men bækken bliver ved med at løbe
han tisser i vandet
men snart er det klart
og koldt som altid
han tisser på mig og det svier, det er koldt og klart
han tisser mod himlen
og råber
*
Svend siger at tyren står og trækker sig i næsen
det er fordi tyren i kælderen vil fri
nogle gange ryster hele huset
men den er heldigvis godt bundet fast
for når man taber vand på jorden
kan man ikke samle det op igen