mælkevejens fedeste
sneglespor højt over
hyttens tjærede
paptag gennem
netdøren ånder
gylledampe
og den søde knitren
i vissent græs og
æblers rådne plasken
måneneglen knalder
panden mod den
stendøde jord
svimle fluer tumler
ned i melposen får
hvide ben og
vinger og dejen
bobler af kraft
mel og støv vandrer
lægger sig i
hjørner og karme
strejfer ud og ind
med fluer og trækvind
ingen frugter sat
intet nyt på vej
kun gamle kvinder med
melede hænder boblende
dej og kartofler
i kog
vi tynger hytten ned
i den frådende
stormnat trætoppene
koger og hytten
rokker på sine
støbejernsfødder kun en
netdør mellem os
og et levende
verdensorgel