Ulla Charlotte Hansen: Hundedigte

Anden kvinde med hund
 
Kvinde med hund passerer mit vindue:
Sort labrador, der aldrig vil hilse,
og grå strikket hue på hende – hun lissom ligner min mor.
Monty gør klart, hvad det er for en hund,
der lige nu skider en bunke på græsset
foran og bagved
er Monty min hund og mit lugtvidne.
Siddende klemt mellem flere lag glas
med gardiner
ser jeg
nærsynet ud.
 
 
 
 
 
 
 
 
Hund med kvinde og mand
 
Monty bestemmer, vejen er, som den plejer
ud og forbi – hække og naboers vinduer
uden gardiner.
Lille hund bjæffer bag hegnet med hvid pind i munden,
i dag vil selv Monty skide på gruset.
Jeg peger med lygten og Jens samler op,
får øje på skærme, der lyser og flimrer i farver:
Andeløs tegnefilm – hvor jeg savner DR!
 
 
 
 
 
 
 
 
Monty er en trefarvet
 
Welsh Corgi Cardigan han.
Snart 9, desværre, men med humor,
vogter han os som kvæg,
snupper en sko – for sjov,
spiser for meget og leger for lidt
med andre hunde.
Vi kunne aldrig få børn
som ham.
 
 
 
 
 
 
 
 
Mulle er død – Nicki leve!
 
Jeg er elleve år og tegner en hund
mens mor er oppe ved dyrlægen
og få aflivet Mulle,
mors hund – en sort bidsk puddel,
der bundet i køkkenet
fik en fedtknude i hovedet.
Det var ikke farligt.
så heldigvis
kom der senere blod i afføringen.
Mulle blev seks år og kræftsyg,
jeg tegner et kors,
mens Schäfer Nicki gør af glæde,
da mor kommer tilbage
uden Mulle.
 
 
 
 
 
 
 
 
Skovtur
 
I den kolde tid
spiller motorsavsmassakren
hver eneste dag,
og mens hundene hylende
klager over tinnitus,
bruger vi
sorte plastikposer
for ikke
at få lort på fingrene.
 
 
 
 

Flere bidrag