Viggo Madsen: Den livagtige kunst at bede om godt vejr i modvind

på de mange rideskoler landet over
består klientellet overvejende af piger
mens drengene langt hen ad vejen agerer hest selv
giv mig en hest mor! synger jeg
mens jeg trasker ud ad vejen
livets landevej
ja, det er vel den, vi taler om

Og der var nogen, som ikke vidste hvad
De gik herfra med uforrettet sag –       (in glorius vain)
Det gælder bare om
ikke at tabe det primære formål af sigte,
være sig sit ansvar bevidst
Jeg var mit ansvar
bevidst

Ville man dryppe af længsel?
Ville man savle af fryd?

Vi læste om en mand der samlede på vejrudsigter,
ja, hver dag klippede han
de farvelagte forudsigelser ud af avisen
og klistrede dem sirligt ind i album efter album
efter album efter album i stedet for de klassiske familiefotos,
formodentlig af mangel på bedre,
en hel reolfuld efterhånden som årene gik,

Hans nabo samlede på krucifikser,
både dem, der hang på væggene og de,
som var beregnet til at bære om halsen,
helst mellem smukke kvinders bryster
De overgik hinanden i lidelsens lyst
fordi de opnåede deres salighed herved,
det var vel ikke en dødssynd
Alle bar de umiskendelighedens særpræg,
nogle af dem var endogså meget gamle,
antikke og alting
 
 
 

Flere bidrag