Josefine Gråbøl: Lad os tale

lad os tale om den nødvendighed
at skrive sig ud af noget
en arv en historie
en formiddag i taarbæk
stille brise kølig vind
havet der løfter sig en smule
øresund åh mand
og han vil gerne bare være brandmand
siger han mens de skal bygge en sofa
en lang sofa på mindst fire meter
i fars udbyggede garage
troede det skulle være til au pair pigen
det skal det ikke det skal være tvstue
tvsignalet er bedre i garagen
han vil gerne være brandmand
han vil gerne bage brød
han vil gerne gøre noget godt
han vil gerne gøre noget stort
han gider ikke læse bøger de er lange og svære
han vil se og han vil anskue
han vil suge og puste ud
på en bænk i en park
med udsynet til en stille sø
en saft fra en frugt en cigaret
at nyde at behage
selvfølgelig er navnet et pres
lad os tale om den nødvendighed
der er i at skrive sin egen historie
lad os tale om de bobler der starter
på underfladen af ens svælg og bevæger sig ned
i solar plexus bobler stille
stille bobler i teenageårerne
brystet danner brister fyldt med lammelse
hadet til familien hadet til nødvendigheden
hadet til det der kommer lettest
hadet til forklaringerne til savnet
hadet til forkælelsen
boblerne bliver til brister brister bliver til blærer
blærer skal springes som papirsposer
han bliver aldrig brandmand
brandmænd må maks være 1.90 meter
der er altid en indbygget fejl i en selv
nødvendigheden mases som bananer i hånden
hadet moses ud over brystet
ud over solar plexus hvor boblerne starter
små lufthuller små prikker
gasser der holdes nede
han spiser plukkede æbler fra nabohaven og falder ned
trækker vejr går tur osv
sidder stille ved en plæne kigger
taarbæks ubekymrede hav
de er sgu da pisse ligeglade
havene
ligeglade med arrene og vilkåret
lad os tale om privilegier
to sommerferier to juleaftener
tre i familien med ridderkors
lad os tale om det fysisk ubesværede
slag i hovedet
trøstespise trøsteslå
trøstedrikke trøstetaarbæk
selvfølgelig er huset en nødvendighed
den fire meter lange sofa
de nyplukkede æbler
as good as it gets
lad os tale om den grå dis
om eftermiddagen i hjemmet
helst være ude inden kl blev seks
så man ikke skulle omfavnes af våde kys
paphvidvine der blev gemt i vaskerummet
kærlighedens nødvendighed
man gør det så godt man kan
lad os tale om det
om kærligheden om kulturen
navnene indgraveret i kroppen
som arrene fra afmagten
arrene fra institutionerne
taarbækkens utopi
han ved også godt han kan blive andet end brandmand
men alligevel ikke
fordi liv er en nødvendighed
fordi ambitionen er en nødvendighed
fordi krav er en nødvendighed
fordi privilegierne er en tung eastpack
man slæber bag sig i 6. klasse
med mindst fire fagbøger og gummisko i
langs sjælør boulevard
en sen aften i oktober
s-toget er koldt melankolien er et vilkår
hjemme er der stearinlys og stegte ris og sorgen er et vilkår
lad os tale om åndemanerne
udrensningen af de dårlige energier i gothersgade
og på hans værelse var det eneste sted
hvor en lille dreng havde siddet
for enden af sengen
far der forsikrede om at han er væk nu
børn der er forældre
maden og spisebordet servietterne lyset
duft af hvidløg af balsamico
spise inden halv seks når mor skulle spille
lad os tale om det at tage mennesker ind
altid at elske altid
lad os tale om det simple liv
lad os tale om succeserne om priserne
om pengene om tabene
lad os tale om lykke
lad os tale om savn
han tager sin søster i hånden han spiller puslespil
han spiser veganske burgere han ryger cigaret
han ser på den fire meter lange sofa
føddernes varmes af opvarmet gulv
han bliver kørt til station han tager s-tog
lad os tale om det: hjemmets nødvendighed
værelset ved døren køligt indendørsklima
renlighedens nødvendighed
ensomheden under dynen med godnathistorien
historiens nødvendighed
ansvarets nødvendighed
lad os tale om børn lad os tale om voksne
lad os tale om karrieren lad os tale om karrieren
karrypastaen og hindbærsnitter
lad os tale om omsorgen om kærligheden
lad os tale om sorgen om savnet
 
 
 

Vis / skriv kommentar