Anna Marie Jensen: To digte

En tynd slange af gode hensigter i de oplagte gardiner
følelsen den dag som kulden langs gulvet
før jeg hængte dem op, og de flugtede perfekt
rystede hænderne
 
 
du ved det godt
og klager ikke over al tiden:
 
hvis jeg kunne tage ordet
tindre i min hånd
ville jeg ikke længere tøve
 
du ved det godt
 
 

nogle gange forsøger vi sammen at
se på en aflagt kjole, en kogevasket erindring
blå, nulret, tæt
 
den behøver ikke blive kortere, mindre, se
man kan også lægge noget til, sy noget på
 
 
når du siger sådan, bliver jeg urolig
 
 
 
*
 
 
I brændingen eller lidt senere i skovbrynet
eller lidt længere inde i skoven
står du og glinser i din regnjakke, siger:
kan man spise det her
destillat af efteråret, nej, du siger:
den her fede svamp, den her støvbold, hvad tror du?
 
 
her:
 
en orangeglødende trækrone og vandet rundt om stenene
i den lille bæk, rislende, den lyd
 
eller:
 
den måde Georg Trakl får purpur
til at holde verden sammen på
som en hånd, der holder hånden under sig selv
en tanke, en handling, en underlæbe
purpur, stierne, træerne, fuglene, purpur
 
 
ethvert ord, der gentager sig selv
 
 

Vis / skriv kommentar