Runa Marie Luth: Digte

 
bedene er pakkede
himlen skvulper
hvid og stiv

det er forårssolen den blege balde

fy

svanemorderen
knækker lange stilke
halshuggede vintergækker
 
 

henrettelsen er en ø i et hav af ællinger

 
 
 
 
 
min veninde bukker over
hælder sig i telefonen

den bareste afmagt
smutter mellem hendes lår

jeg slikker på plastik
fleshlight almighty
 
 

kirkerne skræver
over knogler

telefonen
buldrer

violinspil pisse
rasende

bussen bløder
kondenseret sved

det er en jævn verden
det er en kran der lyser natten over

 
 
 
 
 
dagene er en let knagen
tyggen på fiskepind
lycamobile
 
 
 

så kommer maj og jo længere jeg lever
en gennemlyst næve der ligger i himlen
cigaretter på række så er lyset
det lille bånd der holder sammen på fyldet
de små leopardpletter i filteret

 
 
 
ristene blinker med duens øjne

gud tisser sin kærlighed
ned over sin yndlingsnar

i dag er jeg kæk nok
sætter tænderne i
i dag glæden glider cremet fra

regnen lader sit ansigt lyse over mig
 
 
 
 
 
og armhulen dufter overalt i fødselsstuen
på diskotekerne og strandene

jeg stikker fingrene i
pletter gulvene med venligt sved

kattene mjaver sødt og forventeligt derude

en stor drivende nødvendighed
hvede om svin
 
 

og alle
vi har trådt afsmagen under fode
ansigterne står i baviansmil
vi insisterer

prøver at vride volden ud
men ingen kan lette sig
ingen skal
 
 

som et æsel bløder mulen af
ud i folden
vander jer med ristede klitorisorgasmer
spidsen af det

dyb og vammel som koralrev
står den forsmåede grimasse
vandet spytter i graven
under navlen
 
 
 

Vis / skriv kommentar