Mads Gram: Soukens gader indhyllet i morgentåge

Soukens gader indhyllet i morgentåge. Luften smager af væden
Lugter af regn. Her er næsten ingen lyde
Butikkerne i Shuhada-Street ligger og venter på at blive åbnet igen
Men hæren har svejset dørene til og bosætterne har sprayet Davidsstjerner på facaderne
De døre er umulige at ignorere. Hver morgen når vi møder
Hatem på vej mod kiosken efter mælk
kommer samtalen til at handle om butikkerne. En dag siger han. En dag
En snigskytte bevæger sig i tågen. Patruljerer på gangbroer
lagt ud mellem husenes tage. Her er næsten ingen lyde

det begynder at dryppe
en mand cykler gennem disen på en damecykel. og fløjter en brudt melodi
Mennesker vågner og slår vinduerne op. Et æsel brøler fra en gård og cyklen skramler
Et musikanlæg brager trance ud fra en altan. Vi møder Jamal
Han holder et stykke plastic over hovedet
”Tror I man gider stå op til det her vejr? Tror I der kommer kunder? Hvad kan man gøre?”
siger han og peger op mod himlen
Vi smiler og trækker på skuldrende. Han griner og springer udenom en vandpyt
Skynder sig videre mod sit værksted inde i Souken
Regnen trommer på markedets tage af pressening. Samler sig og danner buler og bassiner
Vandet trækker streger ned over murenes mørtelfuger
Forsvinder videre i riste og huller

alle sidegader ender som blindgyder
slutter brat. spærrede så ingen kan komme forbi
ingen kan krydse fra det ene kvarter til det andet
ingen kommer uden om checkpointerne
hegn og betonmure, jernplader, betonklodser
gaderne er som muskler og blodårer
hakket over på midten
som stumper. amputationer
på en stor krop

ingen går gennem de her gader uden at lære
bestemte ords betydning
bestemte måder at tale og tænke på
Sumud: Ordet er et begreb. Betyder standhaftighed på arabisk
Nakba: betyder katastrofen
Mawtini: mit hjem
Få bor i de her gader uden at længes
Længes efter at leve
I en åben by. Et sprog uden sorg

v i følger børnene i skole. To piger, Sarah og Jena, holder os i hånden
Sarah fumler med lynlåsen i sin jakke. Vi stopper ved et busskur. Hendes fingre fumler videre
En gruppe drenge løber frem fra en baggård og kaster flasker efter en militærjeep
Skoletaskerne på deres rygge hopper fra side til side
Flaskerne rammer jeepen og splintrer
i en kaskade af cola og glas
Soldaterne springer ud
Når det regner virker gasgranaterne ikke
Regnen får gassen til at lægge sig. I stedet bruger de gummikuglerne
Et brag og den første suser forbi
Summer som en sindssyg hveps

det bølger frem og tilbage. et barn. en sten. så en kugle igen
efter en halv time begynder det at klare op
soldaterne skyder gas gennem gaden
vi hoster slim og prøver at holde fast i børnene
snubler. skraber knæ og håndflader mod fliserne. famler. Græder os vej ud i solen
leder efter Sarah efter Jena efter hinanden
får øje på en dreng der kryber i ly bag en bil
en mand kommer løbende og samler ham op i sine arme
spurter videre med ham mod skolen
vi hvæser, savler

Lærerne vælter ud af porten og får samling på børnene. Genner dem ind i skolegården
Vi henter kaffe hos inspektøren. Sarah kommer ud og sætter sig på kantstenen
Dawud trækker hende ind til sig
En brise strømmer gennem kvarteret. Det skingrer i alle nerver
En flok gadehunde roder med snuderne i en affaldsbunke

gaderne kommer vandrende med formiddag. Gennem tæpper af regn. Skyerne samler sig
igen over byen. Plasticmarkiserne drypper. Vandet fosser ned
Tagrender revner og sender kaskader gennem luften
Folk stimler sammen under busstationens pavilloner
Dampen strømmer ud af brødfabrikkens vinduer
Det ryger fra skorstene i smedegyden. Blikrør stikker ud af facaderne
og fylder regnen med en lugt af kul
Tyve andre spyr sødt, kemisk, stærkt, brændt. fedt, syrligt
Stakke af fisk på stenfliser. Blomster i krukker. Caprifolie. Krysantemum
Bål i tønder under halvtage
Lyde blander sig. Blanke hammerslag fra byggegrunden på hjørnet
Røde øksehug fra slagterigården. Lyd som farver
Råb og grin fra alle gadedøre og hjørner. Hvin fra biler der bremser
Regnvandet og røglugten siver ind i tøjet. Hebron forplanter sig i knoglerne
En kameradrone snurrer
over checkpointet på den anden side af torvet. Kloakristene bobler op. Gadernes mure
er dækket af graffiti.

den anden del af Souken er mennesketom. Vi stopper for at ryge i Jamals værksted.
”Engang var det her marked det travleste på Vestbredden
Det var før bosætterne kom. Jeg var en ung mand, da de overtog de første huse her i Souken
Nu er jeg næsten halvfjerds. Forstår I det?”
Jamal tænder en smøg. Lader fingrene glide hen over skægget
Vi nikker uden at vide hvad vi skal sige
”I ser altid så alvorlige ud når jeg taler
I bliver altid så høflige. Slap af”
Vi undskylder
”Stop nu” siger han. Vi smiler. Han griner og kigger ud af døren

gadernes mure er dækket af graffiti
Billeder. En due. En ørn. Et oliventræ der vokser frem af klipper
Et hul i muren der åbenbare en strand med palmer. Et barn kravler ud igennem hullet
Et muldyr gumler på tornebusken ved checkpointes tårn. En soldat sidder deroppe
og spejder i en kikkert. Hans kollega hænger på en stol ved porten og leger med sin telefon
Checkpointes port er fuld af skudhuller
Det er frokost og folk begynder at bevæge sig hjemover. Stimler sammen ved sluserne
Regnen pisker mod ryggen
Vi falder ind i strømmen og tænker på de døde

”De har en kugle til alle ” plejer pigen der passer kiosken at sige.
Vi venter i køen mellem de andre. Alle tier stille. En mand foran os nyser
Hætter og paraplyer dækker nakker og hoveder
Folk tager deres bælter og tasker af ved metaldetektoren
Vi tænker på den sidste der blev dræbt
Vi tænker på Kalzar al Uweiwi
Vi tænker skudsårene i hendes bryst, i hendes ben
hvordan hun lå og forblødte
”Stop. Passport. Go”. Vi er igennem

det bliver eftermiddag
Skoleklokkerne ringer. Klynger af børn løber ud af gitterporten
En sky er drevet ned fra bjergene. Hænger som damp over husene
Undulaterne skræpper mellem buksbommenes blade
Regnvejret stilner af
Stilhed. Pollenmønstrer flyder i gadernes blanke søer og pytter
Maleriet træerne har kastet ned

to mænd synger mens de stabler gasflasker på en lastbil
Vejen mod de gamle olivenlunde
slynger sig op ad og op ad og opad. Solen er kommet frem
Asfalten er dækket af vandfilm. Skinner sort i klart
En gammel mand står bøjet over en vandpyt. Himlen spejler sig i den. Han snyder næse
med fingrene. skyller dem i vandet og kigger op
Godmorgen, morgen af blomster siger han. Vi svarer, Godmorgen, morgen af lys
selvom klokken er næsten tre. Fuglene kvidrer helt vildt

israelske flag hænger fra boligblokkene. Surret fast til altanernes tremmer med reb og tape
En bosætter overhaler os med sit barn i klapvogn. Han bærer en maskinpistol over skulderen
En soldat følger ham på vej. En palæstinensisk kvinde kommer ned af bakken
Hun har en baby i slynge på brystet
Slår øjnene ned. Træder væk fra fortovet så de kan komme til. De stirrer
efter hende da hun passerer
Hun ser ikke dem. Det begynder at blive mørkt. Folk skynder sig hjem. Minareterne
gjalder over byen

det aften i olivenlundene. solens orange hænger i grenene
soldaterne har vagtskifte ved bosættelsen. bevæger sig som skygger fra træ til træ
uniformerne poser på dem
de tænder projektørerne i vagttårnet. de sidste solstråler skyder ind mellem stammerne
ingen af de soldater er en dag over nitten
Dawud siger ”at føde børn i Israel kan sammenlignes med en menneskeofring”
Hatem nikker

Hebron er en oldtidsby. Oliventræerne er tretusinde år gamle
Slaver bar sten fra kalkbruddene i bjergene og byggede det første citadel på bakken
Plantede det første oliventræ for fødderne af deres hittitiske krigsherrer
Senere kom egyptere, kanaanæere, romere, korsriddere, arabere, tyrkere, briter
Tvang slaverne til at presse olie af deres oliven. Møllestenene
skurrer mod hinanden. Olien drypper fra pressen
det er aften i olivenlundene. Et par hunde gør mellem træerne. Træernes stammer
har årer og bark som knudrede arme. Som knudrede lemmer dækket af løv
Vi spiser aftensmad på Dawuds terrasse. Han bider i et æble og hiver
hætten op om hovedet. Vi sidder sammen. Under tæpper
Trækker varme fra hinandens kroppe. Gasbrænderen spyr gnister ud i mørket
Patruljernes lygter kan ses mellem træerne. Kun soldaternes silhuetter er synlige

 
 
 

1 kommentar