Jonathan Overvad Ploug: Tre tekster

Zakæus

Huske at man er født i træet
nødt til at lade som om man
kommer ned. Til lyden af
klapsalver langsomt og på
benene engang ansigt til ansigt.
 
 
 
 
Antaget

Det er altså nu klart at det er dag nu og
at dagen i dag er den sikreste af alle og
hvilken dag det er det skal vi nu sige.
Det samme til den samme tid. Et egetræ
vokser nogen taler uden for vinduet jeg tænker
(ved mig selv) at det har vokset at det stadig
vokser også det er noget jeg antager. Og det
påhviler mig (det er min overbevisning)
at kunne tale om alt som et træ der vokser i
lungen og lungen om det der kommer som
det samme og på den samme tid som
min hånd bevæger sig henover dig også
det er noget jeg har antaget.
 
 
 
 
Læs ikke et træ

Læs ikke et træ. Dets
bark er ru (du har gennem-
sigtige negle) og
de æbler du plukker ligger
ujævnt under en våd tunge.
Løvkronen hænger kun
lidt endnu segnet
gennem årringene som
hvide er vi glemt. Knast i øjet.
Læs ikke et træ. Søm dig
fast til det og jeg skal
fortælle dig hvem du er.
 
 
 
 

Vis / skriv kommentar