mandag omdøber jeg mig selv
og tager et sejt outfit på til forelæsning
så de andre tænker om mig
at jeg nok tænker tanker om ting
de fleste går efter femogfyrre minutter
et sted her er der nogen
der hedder det samme som mig
rummet er måske en encyklopædi af mennesker
jeg savner altid sommeren
jeg savner altid efteråret
jeg savner altid sidste år
hvor du tilbød mig dit hjerte
på et træskærebræt med saftrande
mit kammer i aarhus midtby
mine ti kvadratmeters hovedpine
i de uåbnede øjeblikke tror jeg stadig det er dig
der ligger i venstre side af sengen når jeg vågner
min mor sagde
du har tabt dig det kan jeg se
i taljen og i ansigtet
når jeg poster en selfie på instagram
følger du mig ikke længere
en dreng fra tinder sender den der emoji
den med hjerter i øjnene
det er jo altid en anden
hvis jeg spreder benene når jeg ligger i min seng
kan min nabo se at jeg ikke længere har menstruation
nogle morgener vågner jeg med angst i mellemgulvet
og håber på det topper inden jeg møder i skole
forelæsningssalen er fattig
jeg tror ikke ham der hører efter
han har shoppet løbesko den sidste halve time
jeg kan lugte den snus han har under overlæben
engang blev jeg nikotinskæv på min venindes sofa
jeg genkender nok kaos når jeg ser det