omskum/huden bølger mellem
tæller myrer mellem søerne
gulvbrædderne mellem
de anbragte skimtes
mellem fingrene på gaden
gå ikke ind i dem
så de stejler, galoperer tæller til huden
draperet over stolper
man kan knap nok se dér imellem dem
/pas nu på ellers eksploderer de
de anbragte løsladt dingler
den stol som en flået måge i containeren
skal med hjem nu
Søren ser på mig som om jeg er idiot
Søren har et venligt smil der siger idiot
Søren har et grin jeg stikker ned hver dag til jeg er treog
tredive
og galoppen er stilnet erstattet til stilnet jeg sidder og glemmer mig selv
og kindtænder synker tilbage i tiden
/den skolopender
der sidder i halsen
og synger som inge
n kan høre dig selv?
stanger dig selv en to tre. se den sol se dit
øje er væk. Se så hvor din tand din måne
forsvandt.
Hør den stol skrige så sandt vi skal dø
*
og imellem de skrig og små, hurtige træk
i skridtet/jernbanelegemer fløjter/kastrat
erne i syngende stund har halsbetændelse
/det slips er syet af puds/bider dine tænd
er i stykker kommer kommer kommer
regn
De lange dage da man stadigvæk talte til hinanden.
man taler stadig til hinanden. det er ikke nu endnu
men snart
armene knotler, forvikler sig i sengens mu
ld/ribbenene knaser under knæets vægt/k
orte smil i ryk/hvinende stød bryder de si
dste barrierer/de knager i mig/hendes læ
ber/jeg kommer kommer kommer
wifi siler fra himlen
Det sidste jeg husker er huler: knækkede engle, psykopater og kommu-
nister undslubet fra den sidste, store indslusning: en støvsuger på max i
tandlægens venteværelse: en ældre herre der poserer med en udstoppet
tiger, billedet koster 5 kr, og skrid så: dråbe
efter dråbe
tilbage til
realiseringen
det hele var virkeligt
jeg var vågen, her
i den første kreds.
*
Jeg skal glemme
jeg skal glemme jeg skal glemme
englende tale summende fra skyer/tagene letter
trusler der klikker fra dørtelefoner er du Allan Poulsen?
den lange kamp til jeg ligger og græsser på plænen
stirrer op i tårer på uldtæppet der daler ned
Jeg skal glemme Lars Løkke spytter mig i munden.
Martin Henriksen tager mål af mit hår
Inger Støjberg rider mit knæ til
vand og det skvulper derinde.
Men de var der ikke alligevel.
Nå.
Så skal jeg ha enchilada til
ethundredeoghalvtreds kroner
og en artisanøl til firs kroner
Og så græder jeg alligevel.
Det skal jeg også glemme.
Blond hår der smelter med solen, hvide tænder der
halvt skåret i stykker af fyrrenåle hvisker i skyggen
Det skal jeg også glemme,
glemme, skal Jeg glemme jeg skal glemme.
Englene taler fra udslæt og rynker/tagene slettes
bag dørtelefonernes summen foldes hukommelsen sammen
til dørtelefonernes summen foldes sammen
og sofaer og
sitren på hemsen
og fælles dyner, fælles mad,
fælles senge
det skal jeg også glemme.