Anders Gamst Skov: nogen ville os til livs

nogen ville os til livs og kom det næsten
vi var glade og uden
sessionslægens gnubben på de glatte flader
med håret dryppet på som lak
med idrætstasken
svingende som bryster
at interessere sig for andres børn
og deres hud der følger reglerne
det brune hul
der spytter mennesker ud
så de kan vade ud i bussens bomber
er der ro i din forståelse for planter
og vil det gøre
åbningerne lettere for kødet
at bebo et land der ligger inde i et andet
at kneppe rundt i dagligstuen til den sprækker
 
 
 
 

Flere bidrag