Anders Vægter Nielsen: Jeg bærer en skildpaddeunge

 
Jeg bærer en skildpaddeunge                       
          til vandet                                                der vil den hen
       over stranden 
        som et trofæ                                         som skulle jeg døbes
                                                                             selv ved den handling
Gribbene 
       har fællesmåltid                                             
             her i Ostional                                            giv mig i dag 
                                                                           mit blødkogte æg
                                                                       mens bladene hænger
                                                                           som rød-gule skæg
                                                                             træernes ansigter
 Stedsegrønne verden                                           sover i parken
    intet nyt under sol                                        
    her i Ostional                                                   oh, strengeste tid  
Jeg bærer denne skildpaddeunge                          sikke en flid
     til drabet i vandet                                           0,01% chance for at leve
     her i Ostional                                                      gælder det arten
Jeg spiller violin, kønt
  er det ikke efter gribbene                                             
s måltid                                                                    det gælder arten
   kun traktorspor 
                           og skaller                                      
Hejrer af en slags
  ser efter krabber af ditto                                       den rolige død
det er aften og skumring                                             sød som mælk
  nix, mørket       som en sæk trukket    ned              på nej over
skrækindjagende                                                                       disse kanter
helvede, kan man
   brøleabe, næppe                                                   stadig bruge det ord
alligator måske, jeg kender
   ikke lyden, men skrækken 
jeg så en alligator ved midnat                        denne måned abstrakt
              altså dens øjne
at spille violin          efter gribbene               det gælder arten
       er traktorspor tilbage                             det kan regne
    
og i dag                         
                så jeg en leguan                             denne måned konkret   
     på størrelse med en hund                       bare regn
                                                                       og datoer og 
                                                                       aber i zoo
                                                                    jeg er på toppen
og en slange                                              jeg drikker kaffe
           en snor af lakrids
                                           triadernes nat
                                                                       badernes 
det er morgen
   denne skildpaddeunge                              jeg sænker i vandet
 jeg tænker  Y         og                                   appelsinerne ligger
                                                                            i en skål
                                                                           på et bord
                                                                           i klimaet X
                                                                      som kunne være her
   i måneden XI eller
                                                                          I
Jeg bærer en skildpaddeunge                       
       over stranden   
         til vandet
       som et trofæ.
 
 
 
 

Flere bidrag