arterier
glasklare
pile
sprænger
søjler
gennem tider
rullende aftryk
danner
nye kar
vi hvirvles ind i
glødende spiraler
snurrer ind i hinandens
og egne veje
går på liner
over metropoler
fremmede og
sært genkendelige
fine snit
i tynd hud
en radering
af blodige ord
lysende kløfter
står og råber
endnu
en nuance
kvanter
bånd af begær
smælder over himlen
som vimpler
over parceller
mødes derude
hvor intet kvarter
adskiller sig
fra det andet
stille sne
og lys
gennem
sand
svævende
kloder
kolliderer
stadig