Mentor

hun flaksende hvid due under hørkjole hendes røv to faste

Blommer 

Greb om glas, hud helt lyserød

mellem os 10 år og en flod 

af sølv, 

i hende helt stramt, jeg mand

hun land af fede frugter

når den eksploderende horisont

honningtunge unge pige

Egmont

Aftensol skælver på din kind

ved ikke hvor vi er

du har bollet mig

vi bare ligger

sanser

mellem læber brister tanker

//Nu gråt tusmørke

jeg holder inde

natten kryber kold

åre flexer i min lænd

lyd af sorte vinger ved vinduet

hvad basker

stær eller hjerte?

Ud af byen 

Pitabrød med plamager af mug

i Rema1000 falder loftet

jeg drømmer mit køn udskiller

bleggrønlig, klattet væske

To babelstårne ved Fisketorvet

rager uklar med himlen

slugter af alu og stål

sol når ikke ned

Søger mod syd, 

i Påskeskoven står birkene,

rangle skeletter

synker skyerne, hvisker til mig, kom 

ud af byen

Snebær

Hvirvelbarn hvor kan jeg se dig?

Er du sæbebobler

Snebær, pollen over havet

Var du jorden der rystede den nat?

Lever du i punktet

under mit vejr, når jeg græder?

Er du spinkle knæk

af fugleben

et lys der flakker, glitrer du

lille liv?

Annies Kiosk

tulipanrøde parasoller er store blomster

krænget nedad bag

træskuret fra ’45 

malet i fransk dressing

harpierne fra grænsen

holder til her

motorcykelos blågrå

heimat ved hotdogboden

jeg finder mig selv

i en havrebjælde bag holdepladsen

der bliver jeg

aftensang om et sydligt mellemland

Januar

På altanen

på Alsgade

med en varme mellem læber

pulserende gløder,

under mørk himmel

og stjerner i isblåt

mærker jeg mine ar