vaskehalsen peger på
sort sol og hallo du!
tag
bagtrappen til et
forår
hvor vi krænges ud i en
pomade
af skjolder og grøfter hvor
skyttegravene i dine øjenlåg
bare bliver dybere
alle de fugle i krattet der
ligger hengemt hengemt
bag lyng skal vi plaffe dem?
så lad os dog gøre noget
alle talord og lydord forbliver nøgne
som når vi er børn og aer hinandens
rygge
med ru fingre
som din fede næve i mit hår
kan det filtres ud eller hvad
hører du efter?
bjerget vi bor på
rystelserne i dit ansigt lille jordskælvsmarionet
du danser med det løse
det tykke porcelæn
alle de håndled du har lyst til at røre ved
være et billede og lagt væk
et lille portræt i en pung
af den du en gang elskede
ønsker vi ikke alle
at være det motiv
at findes der
i brugt læder og
blive slæbt med
mennesker bliver brune af at bo i
klipper eller
blomstrede af at bo i tapetet
eller
gule af at bo i røg
vi bliver svimle af at bo hos hinanden
skal vi trykke på faldskærmsknappen
trække vejret godt ind inden
kullet
sprænger vores lunger
lukt ned i helvede til klaveret
til ålen der laver hjulspin på
bunden af din drøm
de tykke glimtende guldfisk
toget kørte bare videre for os
sådan
sagde du det
lidt western lidt kejtet
sådan lidt idiot
åh baby kunne vi tilføje og
blive ved
med konerne i telefonen
og sokker på tørresnoren og
årlige sammentræf på gaden
med
hver sin møgunge i snor
sikke en køn baby
det er det vel
ville du sige og
blinke
med dit brugte øje
og ingen ville vide om barnet var dit
eller vi kunne mødes på en grill
fuldstændigt uforsonede med lyn i øjnene
bestille vores fritter og spise dem
nedstirrende hinanden i et
dødfødt cafeteria
hvor
kloren fra badeværelset ryger
igennem væggen
thats
the way it is ville vi sige
mens
kloren ville trænge
igennem os og gøre os møre
og blege
og når vi endelig
gik ud af døren
ville vi være
andre mennesker
end da
vi kom
but after all señor:
this is not a love story