Anton August Uddberg: Tre digte

1.
Hæsblæsende livligt skriver du “GUD” på
min hoveddør.
Hvad end der før er forekommet,
er uden for din – eller vores
bevidsthed.
Der bliver slået vejrmøller på gårsdagens avispapir og kastet med skældsord som
“konstant” og
“kærlighed”.
Uden selvbevidstheden, er cognac og livsglæde blot et forældet syn på den altid levende og evigt tænkende lykke.
 
 
 
 
 
 
2.
Tilstedeværelsen er istandsat, til
en dogmefilm på støttehjul
og hvad der før var evigt
er nu forgæves og tilgivet.
Illusioner af gamle lysglimt
i afkroge ved gadesving.

Svindleri og efterladt lommeuld.
En tilbagevendende kampfgeist
imploderer efter længslens skyggearm.
 
 
 
 
 
 
3.
Hendes endeløse smil burde beskattes.
Løbende ned af opgangen og ud
i helvede med mig lige i røven.
Hun tager alt med sig, på nær skuffelsen.
 
 
 

Flere bidrag