Svimlende sol over græs
l y s egern krybesmåt
de samles om mine popcorn pikker de drømme
så jeg ligger alene
søndagen er finmasket som mine t ø m m e r m æ n d der raver
fra hul til hul til øjenlåg og spinder ravnefjer
i den stille luft det er på tide
vi tager de tungeste kul og slæber frem
lysets åndsvage farvepalet blander sig med de tunge helikopteres s t ø j rok
pumper som ‘Hey’ og ‘ what’s up ? ! ? ‘
det er for sent at tage dem tilbage
alle de udvekslinger som spiller i
sommerens flamme vi pisker dem op
og vore kjolefløje klistrer til b l e g l i l l a ben
vi er
genmanipulerede røvhuller hele bundtet
vi ruller os i barndommens fiskenet og
sejler ind i bålet
– whoosh! –
sydesalt og nostalgiridt det er skrigenes asyl asyl!
Jeg forstår ingenting ! blander sig med
bølgen grønlig ruller suger sig vej
gennem vore svælgkanaler lig lig
smagen af f r u g t b a r h e d forandringsprocesser
som vi aldrig helt formåede at standse
nu i bålet krydser vore moders m å l
vore kroppe når endelig sammen
fødder til pande pande til pung
da er soldommen nået
lykken synker langs glødekanten
til mine øjnes grønne mål :
al nød er vor