dagen ja den gode jord hvor vi så ofte sidder og spiser bare
os to Kirsten på jorden os to og vores kroppe dovne op ad et træ eller
med benene hængende udover broen vi sidder tit sådan det forestiller jeg mig
i hvert fald at vi gør måske var det kun to
måske tre gange men når solen er varm er det mest de gange jeg
tænker på og dyrene kigger op fra hullerne de indånder varmen de
stritter lidt i varmen og så dykker de ned og spiser
af jorden og hinanden dyrene åh hvor de tygger og nærer sig
nogle gange ruller de lidt rundt og andre falder i søvn jeg
tror jeg fortalte den slags bare sagde det ud i luften Kirsten
jeg håber sådan vores lille mis har det godt i solen et sted den blinker
lidt mere lidt hurtigere det er sjovt for skæret fra skarpt lys gør mig jo ængstelig
men solen ja den blinker mig ind i en rytme der ikke er kynisk
men vuggende og det tror jeg mest har noget at gøre med mor
hun plejede at lukke øjnene når solen gjorde sådan for eksempel i maj måned sol
ja jeg ved ikke hvor gammel jeg har været men der blinkede du meget
og mest bølgende af hvad jeg husker men indimellem bliver jeg i tvivl sol
om hvor meget det egentlig var at du blinkede
og intensiteten den har jeg svært ved at genkalde mig og min alder i de dage nej
måske omkring de elleve men nu mærker jeg mine skuldre der
på en måde spænder op under dine orange blink
fordi jeg forventer at de skal få mine skuldre til at falde lidt ned
som Kirsten du altid sagde ja det kunne jeg vist trænge til
og gik hen bag sofaen og pressede dine hænder ned i min stive nakke
men jeg forventer også altid så meget
*
mor sagde engang noget om verdens undergang tror det var en slags remse sådan
tænker jeg på det nu men hvad i alverden! laver den der bille
på mit ben det må være en skarnbasse åh ja de glimter sådan under maven
og man skal huske! at vende dem om for ellers spræller de sig ihjel
som når mor kildede mig men den der
og det er jeg sikker på kravlede også på stammen
men det var nok før vi hængte kattens lorteposer i det træ åh
den basse må have været glad
sådan en lort hvis den havde haft tænderne i den jah man skulle næsten
det var derovre man snakkede om at holde en sammenkomst
men så var det at brændenælderne
(og de kunne jo ikke forsvare sig selv)
dækkede hele området og ham der startede snakken var en fyr med briller
og han hed da Carsten!
der var de tatoverede lægge der tilbød at tage sin webergrill med
puha som de læggede eksploderede som muldvarpeskud nej
så var det bedre med brændenælderne
men så var det pludselig at vælge mellem
brændenælderne eller Kirstens hænder den slags gør mig ængstelig
som da katten forsvandt i mange uger og vi troede jo den kom tilbage
*
så vi købte os en grøn kano family size
den skal være family size sagde damen i butikken så der er plads
til både tæpper og madkurv derude var både sivene og gedden
den gedde kan nappe en i fingrene hvis man holder dem i vandet længe nok
ja sådan sagde jeg til dig Kirsten og hvor du hvinede og hvinede men det vand
nej det begriber jeg ikke
det selv samme vand de samme krummer fra dine voldsomme hindbærsnitter
de stadigvæk flyder rundt et sted og de lange spyt
jeg begriber ikke hvor det spyt ja alle de krummer kan være i alt det
væltende vand og jeg lod som om jeg trak vejret sådan nogenlunde
og så ud mod de siv og den gedde som du mente at have set
gedden under os gedden den ligger så stille fortalte jeg for mor vidste meget om gedder
fra morfar vidste hun den slags ja den ligger så stille helt forstenet ligger den
og venter på at knuse tænderne i en lille fisk og den lille fisk bare stivner
åbner munden for den fisk var ikke længere fisk
men noget glinsende midt i geddens ansigt
sådan er det med store fisk sagde du
ja det er derfor de skal fanges
og så kunne jeg jo have hørt dig om noget ja bare et eller andet