Naja Dahlstrup Mogensen: To digte

(ord om ocd og regn / ocd er regn er ikke ocd er regn)
 
 
 
 
 
 
 

i dag har jeg ikke haft ocd

ligesom regnen har jeg ikke haft ocd
i dag

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 en to tre fire 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3 4 5 1 2 3 4 1 2 3

 
 
 
 

Runa Marie Luth: Digte

 
bedene er pakkede
himlen skvulper
hvid og stiv

det er forårssolen den blege balde

fy

svanemorderen
knækker lange stilke
halshuggede vintergækker
 
 

henrettelsen er en ø i et hav af ællinger

 
 
 
 
 
min veninde bukker over
hælder sig i telefonen

den bareste afmagt
smutter mellem hendes lår

jeg slikker på plastik
fleshlight almighty
 
 

kirkerne skræver
over knogler

telefonen
buldrer

violinspil pisse
rasende

bussen bløder
kondenseret sved

det er en jævn verden
det er en kran der lyser natten over

 
 
 
 
 
dagene er en let knagen
tyggen på fiskepind
lycamobile
 
 
 

så kommer maj og jo længere jeg lever
en gennemlyst næve der ligger i himlen
cigaretter på række så er lyset
det lille bånd der holder sammen på fyldet
de små leopardpletter i filteret

 
 
 
ristene blinker med duens øjne

gud tisser sin kærlighed
ned over sin yndlingsnar

i dag er jeg kæk nok
sætter tænderne i
i dag glæden glider cremet fra

regnen lader sit ansigt lyse over mig
 
 
 
 
 
og armhulen dufter overalt i fødselsstuen
på diskotekerne og strandene

jeg stikker fingrene i
pletter gulvene med venligt sved

kattene mjaver sødt og forventeligt derude

en stor drivende nødvendighed
hvede om svin
 
 

og alle
vi har trådt afsmagen under fode
ansigterne står i baviansmil
vi insisterer

prøver at vride volden ud
men ingen kan lette sig
ingen skal
 
 

som et æsel bløder mulen af
ud i folden
vander jer med ristede klitorisorgasmer
spidsen af det

dyb og vammel som koralrev
står den forsmåede grimasse
vandet spytter i graven
under navlen
 
 
 

Ingrid Nymo: Det er som en klokke

Mus flyver ind på mit hoved igen og igen
det er som en klokke, der rammes og klinger
min vilje har ingen sanser og mine sanser
ingen vilje, hvordan skal jeg tænke?
Der ligger flyverdragter i gangen, hvorfor
hvem hvem hvem får mig til at glemme
hvordan man staver til sjæl
hører planter som mælk
ton dig ned fast-food-baby in vain
kører toget til mars med min guitar
og bibliotekaren er blå
som den fisk min elskede fangede
og hvis hjerne han plantede en kniv i
og nu er han væk blob blob blob i den sko
som min bedstefar fik syet af Gud
mens min bedstemor rullede gardiner op og ned
så lyset slap ud i et flimmer, det får mig til at tænke
krads krads krads dine myg, åh terror, åh flint
åh min solstråles fødder på jorden er ord
åh glem ikke mig vand som kæler den jord
giv min angst dine fødder som foder
og læg mine børn i din seng
 
 
 
 

Manja Holmelund: Tre tekster

En isfugl krydser luften

En isfugl krydser luften, turkis. To hvide vipstjerte slår med deres halefjer, parken er så grøn. Egetræernes snoede grene, mangfoldigt grønne. Det tætklippede græs, så blødt som dit karseklippede hår. Der er åkander og ruiner. Der er kondiløbere og sjaggere. Der er buede broer og salt i munden. Svalerne flyver lavt og nærgående. Man fornemmer regnens komme. Maven er udspilet. Der er en svimmel lugt af våde blade fra gårsdagens regn. En myg foretager en blodprøve på patienten. Gruset knaser blåligt gråt under fødderne. Hofternes knækken. På asfalten er der tegnet en fisk med blåt kridt, den vaskes væk i den kommende regn. Stokrosernes farvestærke sammensætning ligner noget fra Hawaii. Der er en duft-erindring om biografpopcorn og biografmørkets mystik, som vækker en uventet glæde. Der er hærgede råger. En brumbasse hænger i jasminen, som et barn hænger i ammebrystet. Der er fuglenes forårsknalderi. Der er din ørering i solen, som en sol i solen. Din blege mave, din ske og min ske og landevejen. Der er akvarietanker og motiverede undervands-skrig i smalle stråler. Der er høje lydbølger ude af vores frekvens: flagermusenes sonar, deres ekkolokalisering som lyd-syn.
Tror du vi udløber snart? spørger du.
Jeg svarer, at siden du var her sidst, har jeg købt og opbrugt en håndsæbe. Og lidt efter siger jeg, som jeg sagde engang: den regn kom ikke.
 
 
 
 
 
 
En stille 7 kabale lægges på en duft af harpiks

En stille 7 kabale lægges på en duft af harpiks, denne morgen, hvor kun planterne har et sprog, muliggjort af vinden.
Måden du spiste en is på, så vanvittigt nydelsessygt. Et øjeblik af hastigt begær, der sparkede mig ud af de virkelighedsstrofer, som jeg ihærdigt havde tilegnet mig. Et angreb jeg ville have unddraget, hvis ikke det havde været virkelighedsopfattelser i frontalt sammenstød.
Der groede en svamp på mit sind, den sagde: frigiv og forbigå mig på samme tid, pump mig med betegnelser og korriger min forståelse og jeg vil til gengæld begunstige dig med et forberedt sind.
Vi to var anomalier og jeg prøvede ihærdigt på, at få en fornemmelse af dig som helhed af sammensatte enkeltheder. Konkretiserede eksistens: os to sammen og hver for sig.
Jeg sprællede af glæden ved at udforske. Til sidst gik mine ben af sig selv i en afskåret vandring. Heldigvis nåede du aldrig at blive så konkret for mig, at du ikke stadig er en gåde.

*

Jeg tager en timeout efter sidste hovedspring, så jeg kan ryste min hjerne på plads igen, med to fingre i næse og øre, lukket mund og anus og dit lem i min skede. Så er alle åbninger lukket. Men jeg mangler ilt og på en udånding slipper noget af min hjerne bort.
Jeg vil tænke på H.C Andersens eventyr, Det er ganske vist, hvor en lille fjer fra en høne falder af, da den ordner sig med næbet og hønen udbryder: ”Der gik den! Jo mere jeg plukker mig, des dejligere bliver jeg nok”, i et øjebliks munterhed.
Altså ikke alvorligt talt.
 
 
 
 
 
 
Stig på og luk ørene op:

sum sum, sum sum, honningbier. Gråspurvenes drillende flugt fra fortovets hæk til modsatte fortovshæk og bilerne, som standser dem. Jeg beder jer: stop jeres dristige vejkrydsning. Jeg vil ikke se det ende galt. I har ikke kontrol over situationen – biler er ukontrollerede.
Alvorligt eller latterligt talt, jeg går og tygger vredt i en gulerod. Der går lidt tango i det.
Jeg tænker: det kan være dejligt at gå i bad, onanere, men musik er noget andet. Musik ikke dejligt. Det kan det ikke være.
Hunden der trækkes af snoren, halsbåndets snærrende greb og solnedgangens svære tab, optaget på en måde, så der er utroligt meget sus. Hundelufter. Nej, jeg lufter mig selv, jeg er en menneskelufter.
Du ønsker mig en god dag med Stravinsky eller Ravel. Så det bliver nok impressionistisk i dag.
Der var noget genkendeligt ved det: sommertid der gik til vintertid i efteråret. Vintertiden der gik til sommertid i foråret.
Sensommerens blæsen hører foråret til, lam hører foråret til – hører det sene efterår til blæsten, der skynder sig at rasle ruske bladene af inden vinteren, som kræver alt bart før sit eget snedække?
De er jo et levn fra dinosaurenes tid, fuglene.
Jeg ser Blue Is The Warmest Colour og overvejer hvorvidt jeg er lesbisk eller bare poetisk nok. Ringer til min mor for at høre hende ad/få en afklaring.
Pigens lange hestehale når hun løber, som alt andet svingende. Som alt det, der ikke skal formuleres, hvis du har haft en oplevelse med at tage hul på det svært tilgængelige.
En dyb baryton i sang, så alvorligt, russisk. Men måske bare en vuggesang. Sådan er det tit, når man tror, at noget er alvorligt.
Ikke musikalsk svært at forstå, når musikken bevæger sig i landskabet. Forenet.
Den handlede om storm og snestorm, sangen, men var så stille.
Du godeste, den knækker jo fordi den ser mig. Jeg troede det var én bille, men det var to, i parring. Og vi to bliver jo heller aldrig bare én.
Var det en kærlighedssang til jorden? Var den lyttevenlig, noget for dig?
Det store vendepunkt er, når jeg trykker play, men anbefales ikke at lytte til noget.
Skeden får fingeren, den får fingeren. Krusningen i søen, timet med musikkens harpe. Sivene er klokkespil. Søen er konsekvent gået over sin bredde. Jeg forstår det så godt. Det er romantisk.
Havternen svirrer i luften, hættemågen lander på vandet under den. Bølgernes fremdrift, af solen beskinnet, men mod hvad?
For mig er musikken alt eller intet: alt i nogle dage, intenst dyrket, hvor alt andet er intet – og intet musik i andre dage, hvor intet er musik. Alt i alt ophørt.
Cembaloens sprøde, cembalo og skov i kombi. Jeg behøver ikke at høre et tema, for jeg har det i hovedet: di di-da dii da    di-da di-da-ga dii    di da-ge di di-ga-ga di    dii-ga dii-ga dii. Reduceret, det er klart.
Du er svær at have med at gøre, som ny musik, som klarinet generelt hvis ikke det er klezmer.
Følelsen af at noget går rent ind, som man ikke havde forventet: et digt, en pik eller et kalkmaleri.
Hvis jeg røg, ville dette være en anledning til et hvæs, til besvimende kæderygning og mylderbæ.
Myrerne myldrer i hovedet, for øvrigt.
Kuhlaus fløjtestykker – reminiscens af græsk mytologi: nymfer; vand; sløret i drømmesyn.
Fagottens humor, i øvrigt. Og Sjostakovitjs’ sorte humor, dystert først og fremmest.
Sprøde strygere overlappes af marcherende trommer. Alt i march nu: marcherende ådselsbiller mod det døde. Regnens trommende march på ovenruden, som jeg slår øjnene op mod. Rachmaninovs (den der du ved) eller det kunne være Griegs lyriske stykker der afslutter det hele.
Øreåbnende oplevelser. Jeg lærer at holde af det. Når nogen siger sådan er du, siger jeg nej, det var bare én rolle.
En blå bule på kønnet og en glemt tampon. Syg i skridtet. Sygt køn. Er der en sagkyndig til stede?
I dag består mine øjnes palette af sort og lyseblå. Én farve i hvert øje.
Byen har sin egen dødslængsel. Døden har sin egen dødsliste. Naturen har sin egen livslængsel, livsliste, dødslængsel, dødsliste.
Prøver at finde sporet.
Du godeste, find servietterne frem, vi skal brøle det frem.
Er det glasskårene eller asfalten, der glimter foran min cykels dæk? Hvis alt glipper, har jeg nogle gode sko og et telt.
Glæden ved at finde et gammelt fødselsdagskort med glemte pengesedler.
Mit syn på byen: … – …
Skyerne hænger tungt, dryppende
Vandet der gurgler i munden efter tandbørstens besøg.
På en måde var jeg med dig på tur: du havde mine støvler i din taske.
Rolig nu, er du i bakgear? Se lyset, som det falder bagover. Det kunne ligne et 90’er-billede.
Jeg tager to vitaminpiller og skyller dem ned til mavens andre piller, som min lort skylles ud gennem toilettet, ud til alle de andre et sted. Jeg tænker, at det må være lunt og vådt, dét sted.
Man kan sagtens sove fra det. Man kan ikke sove fra dét.
Rådhusklokkernes toner lige før 12-radioavisen. Man må kunne bruge det til noget.
Min kjole er gul, som cornflakes: den gule og gavnlige. Lægen siger, at du skal forstå din overvægt. Jeg siger planter i symbiose.
Metalskinnende hvidløgsfed. Der er nyt om grå stær: når et hvidløg går i sort, såøh., hvidløgsfed, såøh…
Der er sandelig sand bag coveret.
Jeg svedskjolder min skjorte. Mikroovnen varmer maden varm, eller egentlig kun tallerkenen.
Tændernes takken mod neglene, som franskbrød (du ved, det der musikinstrument) eller som neglen mod radiatorens riller.
Min vejrtrækning piber en smule. Tror jeg stopper her. Eller nej, for:
løvet var forenet i tæthed, som når Skagerrak møder Kattegat.
En rigdom der kommer alle til gode, har vi stadig tilgode
Fortidens tangtage af ålegræs på øen
Minerne på havbunden ligner spejlæg, hvid ring og sort midte.
Vi er lidt mennesker
resten er fugle
Det er kun menneskene og sælerne der har hår her
Skagens lys skal tilskrives sandet
At trække trawl gennem vandet
Sand kan ikke tæmmes, men fyr kan bruges som fangstredskab.
Når en mine sprænges, kommer en regnbue idet vandet lægger sig.
Når regnbuen sprænges, tager den supertankere og containerskibe med sig.
Det ganske almindelige ved sandkorn er deres rejse rundt om jorden, muliggjort af blæsten, det kunne minde om en flugt, sporene i marken
En dag bliver vi forenet i muldjord
Jeg har fået en stemme.
 
 
 

Anna Klahn: Reglement

Hvis du skal kalde mit navn i skoven,
skal du kalde med høj stemme.

Hvis vi skal mødes halvvejs,
må du aldrig sidde gemt
mellem træerne.

Hvis du serverer en joint,
må du aldrig servere det kød,
der popper ud af årerne
af lungerne,
der vælter ud
af næsen og af munden.
 
 
Når du taler om din skadefryd, må du aldrig lade
noget drive fra munden,
der er sødt og fedt.

Du skal tale med åbne øjne, du skal vise
begæret og frygten.
 
 
Du må aldrig hænge et barn i dets eget tøj.
 
Du må aldrig tvinge nogen til at spise deres egne pårørende.
 
 
Du skal værdsætte de gode dyr.
Du skal røre ved hestens mule.
Hesten er en god hest.
Du skal klappe hunden med alvor.

Du skal drikke den dårligste kaffe med andagt.
Du skal drikke den af det pæneste stel.
 
 
Du må aldrig ødelægge dig selv for at blive trøstet.

Du må aldrig gå i seng med nogen, fordi nordlyset fylder dig med frygt.

Du må aldrig lave en udstilling over din egen tvivl med titlen
”Men jeg synes vi får det bedre og bedre hver dag”.

Du skal huske, at du kun har den tid det tager for kroppene at nedbrydes
Det er den tid du har til at lyve, til at undskylde, til at udskyde, til at narre dig selv
Det er den tid, du har.
 
 
 

Anne Tscherning Larsen: Et digt og to dialoger

*

jeg tænker på da
du var en baby
en sammenpresset
rundere
version af dig nu
de serverer kylling
et sted
helt vildt meget kylling
helt vildt meget ris
alt er hvidt
lyset
skærer i mine øjne
lydene omkring os
voices!!
people are enjoying their meals together
en gang fik jeg et migræneanfald
jeg sov hele dagen på mit værelse
derefter spurgte ingen hvad jeg havde brugt dagen på
sikkert bare tænkt
nå men
hun er på internettet
det var
inden jeg gjorde det til et princip
at placere mine fodsåler
i jorden
TUNGE
som hjerter
om vinteren
 
 
 
 

*

Gentle:       I går lyttede jeg til pindsvinene. Det var nær prammen, mit udslæt.
Voda:          Du spiser for stærk mad.
Gentle:       I dag desinficerede jeg min krop. Jeg så mig selv i spejlet, tænkte: magert                     mælkeprodukt, mine bryster er begyndt at hænge, de er ikke engang gamle endnu.
Voda:          De er smukke, sjældne svampe.
Gentle:       Skud på en sukkulent. Jeg føler mig væskefyldt for tiden.
Voda:          Skal vi synke prammen?
Gentle:       Hellere tømme havnen, lade prammen være foruden det smukke hav.
Voda:          I dag vågnede jeg med en fornemmelse af at et glitrende hav havde hørt mig synge
                    og bad mig blive ved.
Gentle:       Det lyder vidunderligt. I morgen er endnu en dag jeg vil forsøge at forholde mig til
                    andet end blot internettet i verden.

*

Gentle:       Se, en basilika.
Voda:          Lad os gå derind.
Gentle:       Længe havde jeg et billede af Den Hellige Teresas ekstase som baggrund på min                     mobiltelefon, det var inden jeg fik en smartphone, nu er jeg blevet væsentligt mere
                    bevidst om mit valg af baggrundsbillede.
Voda:          En engel viste sig for Den Hellige Teresa og gennemborede hendes hjerte med et
                    spyd.
Gentle:       I know.
Voda:          Jeg havde en veninde, der hed Teresa, hun fik sin mødom taget på Mallorca                     sommeren inden niende, hendes bror købte hende en fortrydelsespille. Bagefter tog
                    de ud for at få lavet karikaturtegninger af dem, hendes var elendig, men nu husker
                    jeg den bedre end hendes ansigt.
Gentle:       Forleden var jeg i et fuldstændigt beige rum på Malta, min mor kunne ikke beslutte
                    sig for hvorvidt øen minder mest om Mallorca, Sardinien eller Tenerife.
Voda:          Samlede der sig sved under dine bryster som nu?
Gentle:       Ja, jeg spiste flødepasta og sardiner hele ugen for at gøre min krops grotter dybere.
Voda:          Caravaggio søgte tilflugt på Malta efter at have dræbt en mand i Italien.
Gentle:       Som fuglene. Hvilken gold tankstation.
 
 
 
 

Carsten Palmer Schale: Mötesplatser

Ord i täta linjer hindrar mig att bryta igenom med mitt budskap. Orden, skuldra vid skuldra, är fel ord. De rätta orden axlar varandra.

*
Vart jag än förs fortsätter jag till floden. Min rygg bryter man inte så lätt. Men det är svårt att dyka genom isen.

*
Glasögonen framför ögonbindeln förstärker känslan av djup. Längtar efter Göteborgs kranar. Men de gömmer sig i sina hågkomster.

*
Det är en massiv tystnad som råder. Molnen skockas. Du är dock en ängel som står där och rör på axlarna. Vingarna slår ut som blåklint. Drömmer jag.

*
Sällan händer det att vi träffas i samma ordförråd. När det händer kokar livet.

*
Jag har älskat som vinden älskar träden, vattnet sin tång, djuren sina kroppar, papperet sina bokstäver. Jag försöker älska fortfarande, men har ibland problem med grammatiken.

*
På stranden bestämmer sig barnen för att låta musselskalen förbli.

*
En fläck av en handflatas storlek skymmer solen. Men under våra fötter gungar ändå den friska, lugnande, runda oceanen. Sagan porlar i ett lerkärl ovanför spisen.

*
Jag älskar det svarta regnet och den vita strimman över min panna här i kustbandet en sen augustikväll. Vi vaggar oss som en båt på det oppupprörda havet.

*
Du som är mitt dagliga bröd. Du som värmer mina ord i din ugn. Du som skänker oss vinet genom öglor av ögon.

*
Efter återkomsten rinner hågkomsterna in i ett befriat sinne. Ingenting väntat inträffar. Allt står upp i givakt som inför en diffus auktoritet.

*
Månens äpple och den sövande ugglan smakar iskallt vatten och barndom. Men numera ser jag lite suddigt och har tappat en del av smaken. Södergrans klomärken väcker.

*
För övrigt står jag just nu ensam på scenen utan instrument. I en stunds tystnad medan vinden tänker efter.

*
Börja inte från himlavalvet som välver sig över dig. Börja på den mark som är sträv och tung. Börja där tiden och livet samlat sig till din utmaning. Det är ditt liv och vår mark.
*

Jag förflyttar mig genom tundran mot havet, som ännu inte ligger. Tyngd av min ballast, och doft.

*
Lindad i tång flyter hoppet iland. Snödrivor sträcker upp halsen. Inomhus vankas tankar.

*
Kvällen tätnar runt systrarnas hus. De är över 300 år gamla. Jag har köpt en liten, liten påse chips. Livet är faktiskt ibland mycket, mycket värt att leva.

*
Master. Båtar i led på led på redden. Mitt minne. Min glänta.