NAVIGATØR
En flagrende sortklædt kvinde på molen
med optegnede bryn
og knitrende pose med brød
hun skynder sig langsomt
forbi Mærsk bygningens spejlvendte øjne
der skuer ud over kanalen
imellem guldbelagt landskab i horisonten
og havsort mørke
blæsten og bølgerne skriver med usynligt blæk
på Toldbodens granit
guldspir, navigatør, store kanoner
Gefion er overvejende smuk i silhuet.
FOSSIL
Efter angstanfaldet
onanerer jeg
begær er skyllet ind over brændingen
som små stykker flint
der blinker i sol og glitrer i sort
jeg ligger stille som fossiler
og tørrer op i solen
smerten ebber ud
kyst og hav mødes igen
disse timer som sten.