Månen er et æg, og skallerne er lyset, dryssende ned
over vores hoveder, og vi foretrækker at tælle
græsstråene og give hinanden øgenavne, smuksak,
smuksak, og når morgenen kommer og afslutter
natteshowet, vrisser ægget på himlen over, at vi er
ligeglade, med andet end at gøre os paranoide, om
vores forældre opdager os, med tungerne så langt
rundt om hinanden, og strømhvirvlen
i hjertet, snurrer rundt, og rundt, kan Gud tilgive os,
for at bruge så meget tid på at læse hinandens øjne
som bibler, opgive meningen og bare tumle rundt
i græsset, med hænder over det hele, i et paradis på
størrelse med en hulahopring, tumler vi rundt og
kalder hinanden, smuksak, smuksak, og griner for sjov,
for alvor, med al vores gåsehud og humor, nu leger vi,
kluddermor i græsset, kan Gud tilgive os, at vi bruger
så meget tid på at røre hinanden, i stedet for at føle os
rørt af Hans ord, pjækker fra søndagsskolen, bruger
hele tiden på at holde gang i hvirvlerne i hjertet, hele
tiden, med hele tiden i hænderne!