Christian de Groot-Poulsen: To digte

 
Dokumentar
 
Når håndtrykket med chefen
bliver en samling kapsler
der i ét ryk falder til gulvet
når man omkring i gaderne
hører en militærsirene
i fuglenes sangstemmer
fordi der er udbrudt krig
mellem træerne fra byens
konkurrerende parker
og børn i alle legepladser
har cykelstativer i stedet for arme
skal man hurtigt tage hjem
og se dokumentarfilm
om de mest ligegyldige ting
ignorere at ens kæreste
er et omvandrende køleskab
som man kan tage dåseøl ud af
man skal bare se dokumentarfilm
indtil solen for syvende gang
starter sin bil under horisonten
og man kan høre fyresedlen
danse i postkassen.
 
 
 
Markerne
 
Jeg burde tænke noget vigtigt
tænker jeg
og ser ud over markerne
 
kornet hverken råber
synger eller taler om noget
på andre sprog end deres eget
 
jeg løfter min hånd i vejret
og siger: “jeg løfter min hånd i vejret”
hvilket nok var det dummeste
jeg overhovedet kunne sige
tænker jeg
og går tilbage ind i huset
 
mens hvert af kornene
vinker mig på gensyn.
 
 
 

Flere bidrag