Ida Monrad Graunbøl: Fire tekster

Skovtur

Havefliserne er en omfartsvej
for biller og skolopendere,
der blinker og dytter i solen.
Jeg kører ud af den stenede sti,
hvor snegle sætter streger af slim,
hvor en jægersoldat sætter spor i luften
med en tændt cigaret,
hvor alting lurer og pusler i buskadset
og hæftes op på månens skive af citron,
der lokker med nye toner af mojito under træerne.
Og billerne og skolopenderne er nu kæmpestore,
de blænder mig med deres lys,
de suser udenom med deres klikkende hæle
og fører mig tilbage til dig med din hinde af skjorte,
så hvidt som et kridt,
så sort som et kul.
Inde i mig dine øjne og din ånde,
så farlig og blød en krigsmand,
en mælk lægger sig om månen,
jeg fanger den i en kop.
 
 
 
 
 

Forvandlingskuglen

I disse disede dage hænger i tøjet, i strimler, i fodspor, i dig og dit. Forvasket tåge på tørresnoren, og her er vi strandet for længst bundet sammen, hængt op, glattet ud, vasket væk. Jeg famler tit ved lyden i tågen. Så blød en mule af blødt, og inde i hestens øje en dirren, et spor, en refleks, en forvandlingskugle vasket i hvidt.
 
 
 
 
 

Snapshot

Jeg forlod min familie ved floden
og gik langs den blanke sti.
Blæsten rev i mig
og ruskede
de dunede dunhamre
rytmisk som
en trommestik.
Jeg tænkte på et land,
der venter ved flodens udløb,
der falder og flyttes som sten i floden,
der skifter nætterne ud,
i så hurtigt og stakåndet lys.
Og de, der var bag mig,
er nu punkter
i horisonten,
forskelsløse,
skinnende
som et snapshot
i solen.
 
 
 
 
 

Flyver

I naboens
have
står
et fly.
Fuglene
har
fløjet
i det.
De fløjter
i flyets mund.
De lander og letter på vingen.
Naboen kører uden hænder. Er et fly. Fuglene fløjter ud ad hans mund.
Fuglene bor i hovedet. Fortabte i skuffer. De synger om sidste jul og spiser fehår.
Fuglene har lagt sig. Flyet sover tungt og naboen styrter på vejen.
Familien fløjter af ham. De står på et brev så stort som et hus. Alt for stort til luftpost. Flyvepapir,
papirflyver, fuglen er et brev. Brevduer lever længe og pudser deres fjer. Rydder op i skuffen.
Duebreve
taber
tid.
Piloter
flakser
hjem.
Ingen
ser
julen.
Duerne
skuffer
himlen
håbløst.
 
 
 

Flere bidrag