Joachim Aa. Sørensen: To digte

 
 
du har taget meter
du løber
alt for hurtigt til at
jeg kan fange dig
og tørre mit kys af
i dit tøj og hoved
 
 
 
.
 
 
 
orange godt nok
stille eftermiddag
kæmpe bukser med huller
dit smil i afløbet
er afsmittet helt
når det hele er dejligere
de løb efter hinanden
og månen var en ting
man aldrig fik samlet
det er det der ligger
under sengen
samler mørket i stedet og puster
som en robot til dit hår
 
 
 

Flere bidrag