Kirsten Nørgaard: ARTIKEL OM MÆLK

Der skrives en del om mælk.
Jeg går rundt i min egen lille bagedyst og lytter til den fede rytme
på mine blinde knogler. Jeg er inde i en historie om en masse vigtige
stoffer der forsvinder på én gang.

Jeg er ikke længere et ungt menneske. Når man ikke længere er helt ung,
er man heller ikke så bange mere.
I stedet forvandles frygt til sorg på forskud.
En hvid boble, op og ned mellem brystkassens og mavens kolber

Faktaboks: I det offentlige rum findes mælk efterhånden kun som latte.

Vi begynder at dø af det usynlige fedt mellem linjerne.
Jeg sidder i noget jordslået og længes efter noget hvidkalket.
Hvid indeni som chokoladen i et kinderæg.
Mælkerosen rasler rundt derinde som en lillebitte overraskelse
i en stor kærlighed.

Faktaboks: Mælken kom ud på arbejdsmarkedet i tresserne (det er derfor jeg er intolerant).

Det gik med mælken som med rosen. Det gik med mælken
som med roserne og smertehjertet.

Kvinder og mænd skriver om mælk. Så er den frost i spindelvæv, så er den i
universets tåger. Hvid og sort. Så er den i onde bryster og brødres kredsløb.
Mælk løber gul ud af gamle damers bryster. Den fosser ud af samfundet.
Mælk ses på insta i forbindelse med noget honning.

Mit problem er ikke mælken. Mit problem er ikke spermen
med dens konsistens som hårbalsam.
Problemet er sorgvæsken, der bare stiger og stiger.
Sorgvæsken den siler. Den sprøjter ikke.
Hverken hvid eller sort.

Faktaboks: Frisk mælk findes ikke på alle hylder i Sydeuropa, så meget af den mælk, du møder, vil være UHT-behandlet.

Mælken løber for hurtigt gennem sugerøret
og sprutter ud af barnets næse.

Tjener, der er en flue i min mælk!
En svømmende skrift i det hvide.
Gid min skrift var stracciatella, noget der knaser
let-bittert i alt det uformelige.
Gid nogen ville rose mælken.
Gid brysterne ville kuple.
Gid brysterne ville flashe i sojareservatet.

Faktaboks: I Orvieto er det kun turister, der drikker cappuccino efter frokost.

På murene omkring Orvieto hænger kapersbuskene
med deres vorter uden mælk.

Så flytter vi på landet, og der står et figentræ!
yes! Mælken er i fignerne. Fignernes mælk er klistret.
Jeg plukker deres store blå kirtler.

Hver andet år får jeg mine kapersvorter klemt sammen mellem to plastikplader.
Det gør ondt. Man screener og screener.

Morgen, middag, aften, sort eller hvid.
Der er kun solmælk tilbage.

Bonusinfo: Det er vanskeligt at gengive begrebet ”ost” på kinesisk, fordi en direkte oversættelse betyder ”rådden mælk”.

Mælkesnitter til: Paul Celan, Lea Marie Løppenthin, Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen, Olga Ravn, Morten Søndergaard.

Flere bidrag