vi spiser dadler
på klipperne
lyng presser sine rødder inde fra al
den lethed varmen er
som en lille katastrofe
vi collecter nedfaldsæbler i hvide lagener
græsset er seriøst
stoppet med at være grønt
hvordan skal vi nu tale
om græsset
vi skræller æblerne rene med små frugtknive
og placerer de dampende stykker i en skål
vi forsøger at leve stille
vi forsøger at leve stort
vi vandrer som hårde
æbler igennem en hjortekrop
dette sunkne hvide
denne smerte
som bor i sommerens afgrundsdybe hyldebær
gid det sneede i august
et konkurrencedygtigt landskab kunne dampe og lade sine
bakker sprække i trods