Redaktionelle tekster – Side 5

juni

Redaktøren som litteraturens jordemor?

I en kommentar i Weekendavisen #14 skriver skribent og redaktør Kathrine Tschemerinsky:

Med fremkomsten af sociale medier troede vi, at behovet for redaktører forsvandt. Det var frisættende ikke længere at blive forstyrret og begrænset af en autoritetsfigur, der blokerer os med et word-dokument fyldt med overstregninger og kommentarer. Men redaktør er ikke kun en stillingsbetegnelse, det er også ideen om, at forbedring sker gennem samtale, en samtale, der pr. definition er kritisk.

Kommentaren handler om sproget på sociale medier, men pointen er også relevant for os, der arbejder med litteratur online, hvor vejen fra modtagelse af et bidrag til publicering er langt kortere, end i både fysiske tidsskrifter og på forlag. Ofte går der kun få dage, fra et bidrag antages af en af os redaktører, til det lægges op på siden. Alligevel sker det næsten altid, at teksten i nogen grad når at ændre karakter i løbet af de dage.

Jeg er enig med Tschemerinsky i, at vi må arbejde aktivt for at undgå degenerering af sproget ved at insistere på nødvendigheden af både at kunne modtage og give sproglig kritik – i den konstruktive betydning af ordet, der både kan tage form af åbne spørgsmål, fingerpeg, håndsrækninger og redningsplanker.

Her i Slagtryks redaktion er den kritiske samtale (i et tilfældigt, glædeligt sammenfald med forårets komme) for alvor begyndt at blomstre. Vi diskuterer ivrigt bidragene og skriver frem og tilbage om ændringsforslag.

For at kunne give god kritik, gør vi først og fremmest vores bedste for at forstå en tekst på dens egne præmisser. Det vil sige, at vi gør vores bedste for at sætte parentes om vores personlige præferencer og idiosynkrasier, for at kunne forholde os åbent og nøgternt til det indtryk, teksten gør, med det udtryk, den har. Herefter løfter vi blikket og overvejer: Vil nogle justeringer i udtrykket få tekstens helhed til at stemme bedre overens med de strenge, der allerede slås an; med tematikken, med stemmen og tonen? Bliver teksten stærkere af, at visse ord udelades, den sidste sætning streges, et par kommaer flyttes?

Når vi arbejder med litteratur, arbejder vi med, hvordan man indfrier eller befrier et allerede iboende potentiale. Som redaktører søger vi hverken at hæve os op over tekst eller forfatter, men at imødegå, sensibelt og tentativt, med en fast overbevisning om, at alting i en tekst er betydningsfuldt, om det så drejer sig om syntaks, grammatik, ord- eller formuleringsvalg.

Med en metafor kan man måske derfor sige, at teksten er forfatterens, mens redaktøren er dens jordemor. Man kunne dog også argumentere for, at den slags metaforik er fjollet og unødvendig, når budskabet allerede er gået klart igennem … Hvad synes du?

Til sidst vil jeg gerne opfordre alle skrivende læsere til at skabe eller deltage i skrivefællesskaber, hvor I modtager kritik på egne tekster og giver kritik til hinanden. På Slagtryk giver vi ikke begrundede afslag, men helt sikkert er det, at et afslag ikke bør ses som en afvisning, men derimod som en opfordring til at arbejde endnu mere med skriften – og her kan et skrivefællesskab være virkelig givende. Ligesom én fugl i hånden er bedre end ti på taget, lærer man utvivlsomt mere af at få respons på én sides tekst end af at skrive ti sider direkte til skrivebordsskuffen.

Som altid: Af hjertet tak for at betro og berige os med jeres bidrag.

*

Nye redaktører Det er med lige dele begejstring og taknemmelighed, at vi ønsker Klara Li Scheutz og Shosha Raymond velkommen i redaktionen! Klara har en kandidatuddannelse i kunsthistorie v. Københavns Universitet, hun har gået på Gladiators 1-årige forfatterskole og har tidligere arbejdet som formidler på kunstcentret CC og som redaktør og skribent for kunstmessen CHART. Shosha debuterede som forfatter i 2018 med kortromanen Stillezone på Forlaget Gladiator. Hun har desuden arbejdet med litteratur i kraft af bl.a. foredrag, oplæsninger og redaktionel feedback på højskoler.

Patreon I starten af april fik vi Slagtryks Patreon sat på skinner med to oplæsningsvideoer. Støt Slagtryk og få adgang til tre fede oplæsninger hver måned! Pengene går ubeskåret til at afholde litterære arrangementer, samt til at forbedre Slagtryks online platform.

maj

Om at udgive tekster som singler

- ved redaktør Astrid Kjær Olling

I februar skrev jeg om, hvordan ny teknologi kan skade bogmarkedet. Hvordan nethandel lukker boghandlere i Tyskland og truer det danske bogmarked. I dag vil jeg i stedet vende blikket mod, hvordan ny teknologi kan være gavnlig og åbne bogformatet op. Eller måske rettere skille formatet ad og tænke tekster mere adskilt, som selvstændige værker, ligesom man ofte gør med sange – og ligesom vi i Slagtryk gør ved at udgive tekster løbende.

De første bøger lignede ret meget de bøger, vi har i dag: en samling sider omsluttet af bogbind, som man læser fra den ene ende til den anden. Musikformater derimod, har skiftet meget gennem årene, fra vokscylinderer til plastikdiske. Når formatet skiftede, mødte musikken et nyt benspænd, som samtidig gav muligheder. For eksempel gjorde vinylen, at man tænkte en plade inddelt i A- og B-sider. Og CD’en gjorde det muligt at lægge et usynligt hidden track ind, til dem der lader den spille længe nok, efter sidste nummer er sluttet.

Nu er det litteraturen, der møder et stort formatskifte, til det digitale. Den overgang er en mulighed for at gentænke det klassiske kronologiske sideforløb, som bøger som regel har. Her kan litteraturen lære af, hvordan andre kunstformer har tilpasset sig. Man kunne for eksempel overføre musikkens singler og mixtapes til litteraturens verden. Nogle artister vælger at udgive sange fra et kommende album drypvis, før det hele udgives. På samme måde kunne tekster udkomme online i singler, der til sidst samledes til en e-bog. Dem, der er ivrige efter at læse samlingen, kan få den på forskud, og dem, der er mere forbeholdne kan nøjes med et par hit-tekster. Det ville sætte de enkelte tekster fri fra bogen eller tidsskriftets udgave.

Når tekster er løsrevne, giver det også mulighed for at sammensætte dem på ny, ligesom man gør med sange i playlister. Der findes selvfølgelig allerede antologier og forfatterskabsudpluk, men det er ikke så almindeligt, at læsere selv sammensætter tekster på kryds og tværs. En bog lægger ikke op til den måde at sortere tekst på, som Spotify gør for sange. Forestil dig at læse litteratur på en platform, der indbyder til, at man smækker en række tekster sammen til en ven som et mixtape med personlige anbefalinger. Eller selv samler en mappe tekster, som man synes bruger et særlig spændende greb. Helt uden at skulle finde kopimaskinen og klippe-klistre-grejet frem. På den måde kan litteraturen bruge nogle af de rammer, som allerede giver liv til musik.

Noget andet, som poesien kunne lære af musikken, er den måde, folk omgås yndlingssange på. Jeg bliver ved med at vende tilbage til sange, som påvirker mig emotionelt, mens jeg tilgår digtsamlinger som en helhedsoplevelse. Det er skønt at høre et album fra ende til anden, men jeg nyder også at høre mine yndlingsnumre for sig selv. Det tror jeg til dels har at gøre med, at jeg tænker sange mere adskilt fra albums end digte adskilt fra digtsamlinger. Men sådan behøver det ikke at være.

Litteraturen behøver ikke at nøjes med at lære af musikken, den kan også mødes med musikken. Når tekster bliver digitale, bliver det nemmere at blande kunstformer sammen. Indimellem modtager vi bidrag, som gør netop det. Se for eksempel Marie Triers fine oplæsningsvideo, eller gå ind på vores Patreon, og hør den oplæsning, Havhus lavede sidste måned.

—

På vores Patreon udkommer der hver måned oplæsningsvideoer. De koster kun seks kroner, og pengene går til at holde events – også uden for København!

februar

Nej tak til algoritmedrevne bogvalg

- ved redaktør Astrid Kjær Olling

I morgen åbner boghandlerne igen, sammen med de fleste andre butikker. Nedlukningen har ændret mange af vores vaner – også vores læsevaner. Ifølge en undersøgelse foretaget af Saxo, læste 33% af de adspurgte mere i foråret 2020 end tidligere. Vi læser også mere digitalt, både flere lyd- og e-bøger.

Når man søger efter en bog på nettet, er det tit Saxo, der kommer op som det første resultat. Om nogle år er det måske Amazon. Jeg vil gerne slå et slag for at tage en omvej ind til forlagenes egne hjemmesider. Især når man handler bøger, der udkommer på de helt små. I Danmark har vi netop haft et boom af nye mikroforlag. Antallet af små, kunstnerisk funderede forlag er steget de sidste ti år. Sådan et mylder er ikke set siden 70’erne. Den diversitet er værd at værne om.

I maj sidste år indgik Gyldendal en aftale med Amazons datterselskab Book Depository. Det er deres først skridt ind på det skandinaviske bogmarked, hvor de hurtigt kan få dominans. I Tyskland har Amazon allerede påvirket bogmarkedet drastisk. De sidder nu på 50% af onlineomsætningen. Det er da også meget praktisk at handle de fleste bøger fra samme site, men den lille luksus kommer med en stor pris. Noget af det, der gør Amazon så nem at bruge, er deres sorteringsalgoritme. Når du browser, bruger algoritmen data om dig og din adfærd på siden til at anbefale dig produkter, du sandsynligvis er interesseret i. Det er smart og tidsbesparende – og så er det med til at styre og ensrette vores smag. Algoritmen er bedst tjent ved at anbefale dig produkter, der minder om det, som du i forvejen synes om. Og den er god til det. Du kender måske oplevelsen fra Spotify. Lytter man først til én musical, er det ikke til at komme af med den Daily Mix med musicals. Vi kommer aldrig til at vide præcis, hvordan hverken Spotify eller Amazon sorterer vores feed. Det er en forretningshemmelighed, som de har ret til at holde på. Hvorvidt de bør have lov til det, er en anden snak. Men en ting er sikker, algoritmen er optimeret efter salg. Ikke gode læseoplevelser. Ikke udvidelse af din litterære horisont.

Danske boghandlere og forlag kan ikke hamle op med techgiganten Amazon på deres spidskompetence, e-handel. Men mikroforlagene kan til gengæld konkurrere på deres værdier. De er ofte startet med passion og en unik udgivelsesfilosofi. Tag f.eks. forlaget Rebel With A Cause, der fokuserer på underrepræsenterede stemmer, især kvinder. Eller forlaget Cult Pump, der udgiver især tegneserier og billedbøger, der er inspireret af punk- og undergrundstegneserier. Og så er der forlag som Arena, Gladiator, Korridor, Kronstork, Silkefyret og Vild Maskine, der satser på de kunstneriske udgivelser og oversete oversættelser. Hvis vi gerne vil blive ved med at have den slags forlag, må vi støtte dem direkte ved at købe bøger af dem.

—

Hvis du vil spare på fragten og få råd til flere bøger, kan jeg anbefale mikrofest.dk. Det er en online boghandel, der sælger bøger fra mikroforlag. Jeg håber, I vil give hjemmesiden et kig, for kun med sorte tal på bundlinjen kan forlæggerne blive ved med at prioritere litteratursyn over salgspotentiale.

Af forfattere tidligere publiceret i Slagtryk, kan vi anbefale nogle nylige udgivelser: Thomas Kirks legesyge debut ‘Hvad siger sproget’ fra Vild Maskine og Jacob Lassens debut ‘Som var en solstråle fanget i en spejlsal’ fra Forlaget Forår. Både Thomas og Jacob har været i Slagtryk forinden. Læs første bidrag i Slagtryk fra Thomas her og Jacob her. Også Mirian Due, som Slagtryk har haft glæde af bidrag fra, er aktuel med digtsamlingen ‘Vågent’ på Kronstork.

december

Slagtryk nr. 100 – og en håndfuld nye tiltag

- ved redaktør Mau Lindow Tarbensen

99 udgaver og mere end seks gange så mange bidrag er gået forud for denne udgivelse: Du sidder lige nu med Slagtryk nr. 100 på skærmen foran dig.

Måske du ligesom jeg har forspist dig i julen, fordi der ikke var så mange deltagende til ædegildet som vanligt, mens madmængden af uransagelige årsager var uændret. Men nu er det heldigvis tid til at skifte den tunge mad ud med champagne, og den magelige juletræstraven ud med nogle mere løsslupne bevægelser, når vi danser 2021 ind. Efter festen glæder vi os til at tage hul på et godt år med et væld af digte (og vacciner).

Slagtryk startede i februar 2011, og vores platform har selvfølgelig udviklet sig i årenes løb. Den visuelle profil har for eksempel forandret sig en del siden tidsskriftets begyndelse.

I redaktionen har vi i den seneste tid truffet en række beslutninger om ændringer, der er mindre synlige, men ikke mindre vægtige.

Vi har besluttet at rette vores fokus mere direkte på at forbedre Slagtryk ved bl.a. at afholde flere oplæsningsarrangementer og forfattermøder og blive mere synlige i det litterære landskab. Det er en af grundene til, at vi har valgt at udfase de kvartale honorarer til udvalgte bidragydere.

I februar 2021 relancerer vores Patreon. Her giver vi jer adgang til ekstramateriale, der ikke lægges op på hjemmesiden, som tak for, at I støtter vores tidsskrift. Vi glæder os til at skyde projektet i gang med en række videooplæsninger fra nogle af månedens bidragydere, og vi har flere ideer i støbeskeen, som kan være med til at gøre litteraturen endnu mere nærværende.

Når vi søger økonomisk støtte, er det også med et mål om på sigt at kunne honorere alle tidsskriftets bidragydere. Forfattere har umådeligt trange kår i Danmark, og her på redaktionen vil vi gerne gøre den smule, vi kan for at vise, at vi anerkender skrivning som et erhverv på linje med alle andre. Derfor kommer vi på sigt til at aflønne bidragyderne så snart, vi har økonomisk råderum til det.

Desuden har vi fået Pernille Krog Jensen og Louise Holst Sørensen med på holdet. Pernille er vores nye grafiker. Hun laver opslag på vores Instagramprofil, så I kan få en forsmag på de bidrag, vi publicerer. Louise hjælper os på sin side med at holde styr på økonomien. Sammen med os, det nye hold redaktører, er de med til at vedligeholde og forbedre tidsskriftet, så det fortsat kan køre på skinner.

Her på redaktionen håber vi, at I får tid til at skrive og sende tekster ind i januar måned. Selv vender vi stærkt tilbage i februar, så svartiden kan godt være lidt længere end vanligt.

Godt nytår til alle!

november

Vinterens mørke (og hårfarver)

- ved redaktør Kasper Knudsen Muusholm

Hvad rammes vi af i november og december? Er det julens glæde, eller er det vinterens mørke, som rammer sjælens humør? Det, at lyset og mørket føles anderledes end om sommeren? Den der lyse morgen som vækker os til live efter en fest, måske, sådan er det jo ikke om vinteren. Et er sikkert: Vi bliver næsten alle sammen påvirket af det.

Her kommer jeg til at tænke på min bedstefar:

Min bedstefar er ved at være de 92 år gammel, og det har sat sit præg på hans sindsstemning og hukommelse. Min mor og jeg får ham en gang imellem til at fordybe sig i minder om konger, samfundet og kulturen. Så dukker gamle historier op, frække sømandssange og de allerførste minder fra Christianshavn. Hans fortællinger kan føles som et stearinlys i en vindueskarm der midt i vores gader. De har noget smukt over sig, som bliver særligt tydeligt, når der er så meget mørke omkring os. Både vinterens mørke, men også det som kommer af alderdommens evige påmindelse om, at nu er døden snart hos én. Derfor er det så vigtigt, at vi netop nu er noget for hinanden, og selvom corona gør det sværere for alle, må man slå til, hvor man kan. Min bedstefar får mig til at overveje, hvad det vil sige: Hvordan man slår rigtigt til og gang på gang kommer gennem vinteren.

Jeg forsøger at springe til der, hvor glæden finder sted for at lykkes med både at få en god jul og ikke mindst vinter. Det handler for mig om at finde den gnist i sneen, der får snemandens hjerte til at smelte – og at nyde den sprøde luft, den kolde luft. Lidt lige som jeg ser for mig, at man finder det smukke i naturen i bogen Blomsterdalen af Niviaq Korneliussen. En bog som i den grad omhandler mørket og døden, men som hægter sig ved naturens skønhed.
Det handler om at se lysene på træet, høre sangen fra koret. Holde lidt afstand til hinanden, men sende så meget kærlighed og så mange bløde øjne til hinanden, at det alligevel varmer. Og så ellers bare vente på, at solen endnu engang varmer på os og vores sorte beklædningsgenstande.

Til sidst:

Jeg vil til sidst anbefale at gøre noget selvkærligt. Få en ny hårfarve, det har jeg gjort. Eller køb et genbrugt stykke tøj. Se de nærmeste. Drik et glas vin, eller bare nyd, at vinteren også har så meget at byde på. Du skal bare finde det.

Håber alle kommer godt ind i december.

oktober

Oversættelsens forskydninger

- ved tidligere redaktør Eva Obelitz Rode

Når jeg tænker på oversættelse, tænker jeg tit på Herta Müllers værker. Selvom de ofte handler om hendes opvækst i en tysksproget landsby i Rumænien og det diktatur, hun voksede op under og sagde fra overfor, er det altid gennem sproget, at fortællingen udspringer.

Fordi Müller voksede op som del af et tysk mindretal i Rumænien lærte hun højtysk i skolen og talte landsbyens dialektale tysk derhjemme. Da hun blev ældre og flyttede til byen, var det først der, at hun lærte rumænsk. Og det gjorde hun ved at lytte. Hun skriver:

Når omgivelserne kun siger det man ikke kan, lytter man med hele egnen til sproget. Og bliver man længe nok, så lærer den på egnen værende tid sproget for en.

Ved at lytte forstår hun, at selvom man oversætter et udtryk fra ét sprog til et andet, så betyder det ikke nødvendigvis det samme. Fx om vindens bevægelse. Hun fortæller, at det på tysk hedder ”vinden har lagt sig”, mens det på rumænsk hedder ”vinden er standset”. Disse observationer viser det arbejde, der ligger i at oversætte; at overføre en betydning eller stemning til et nyt sprog og de billeder, der automatisk følger med – og hvor forskellige, de kan være. På den måde peger den nye tekst, oversættelsen, også altid tilbage på originalen.

Som Herta Müller så smukt formulerer det:

Næsten enhver sætning er et andet blik. Rumænsk så anderledes på verden sådan som dets ord var anderledes.

Når jeg oversætter, læser jeg. Det en gentagende og mere koncentreret læsning. Som oversætter har jeg ikke mulighed for at læse henover en sætning, jeg ikke helt forstår. Hvis sætningen slår knuder, og det vel at mærke ikke er hensigten fra originalteksten, må jeg gå et skridt længere ned i teksten. Dissekere hvert enkelt led i sætningen, prøve forskellige ord af. Selvom der kan være et ord, der umiddelbart ligger lige for som det direkte oversatte, er det ikke sikkert, at det er det bedste valg for teksten som helhed. Fx ville jeg normalt oversætte to follow the straight line til ”at følge den lige linje”. Men da jeg stødte på netop denne sætning i arbejdet med at oversætte en tekst af queerfeminist og affektteoretiker Sara Ahmed, hvor afsnittet bl.a. handlede om et queer barn, hvis familie slår hånden af det, ligger der naturligvis et ordspil i det engelske straight, der både kan betyde heteroseksuel og lige. Der skulle derfor noget mere til og efter en diskussion med det oversætterkollektiv, jeg arbejdede sammen med, besluttede vi os for oversættelsen ”at følge den rette linje”. Tanken bag rette er ordet ”afrette”, der kunne fungere lidt ligesom straight samt at der i en af de andre tekster også fremgik et udtryk med et barn, der skulle ”rettes ind” eller ”blive afrettet”.

Oversættelse kræver derfor et større fokus på de sproglige finesser. Lidt ligesom Herta Müller viser; det ligger i detaljerne, hvordan vinden opfører sig. Det kan være vildt frustrerende, når et ordsprog fx ikke er direkte oversætteligt, men samtidig kan det udvide forståelsen af ens eget sprog. For når det fx på svensk hedder at lägga benen på ryggen bliver jeg opmærksom på det danske udtryk ”at tage benene på nakken”. Der er ikke den store forskel her, men der er stadig små forskydninger, der kan vise sig at være relevante i en tekst, hvis brugen af et udtryk eller ord ofte går igen og derfor vægter højt. Hvis det er ryggen, der fx går igen, mister udtrykket en kobling, når det på dansk er ”nakken”. Der er også valg, der uanset hvad ofte ikke kan hamle op med originalen. Fx skriver Herta Müller, at ordet ”gane” på rumænsk betyder mundhimmel – der kommer gane lidt til kort, men at skulle bruge fx ordet mundhimmel kan også gøre, at læseren ikke forstår, hvad der menes.

Ofte kan der være ledetråde eller direkte henvisninger andre steder i teksten, der kan guide en til, hvordan et udtryk kan oversættes. Og de er vigtige at få øje på, hvis ikke i første læsning, så i anden eller tredje. Tit må jeg vende og dreje et ord eller en sætning flere gange eller lade den ligge lidt tid, før jeg vender tilbage. Eller sende teksten til ens redaktør, medoversættere eller en ven. For det kræver nemlig ofte et nyt blik, hvis der er noget, der virker knudret. Det er lidt ligesom, når man ser en film flere gange – jo flere gange, man ser den, jo bedre øje har man for detaljerne. For de små forskydninger, de steder den kommenterer på sig selv.

Jeg forsøger at tage dette andet blik med mig. For der åbner sig nye veje ind i en tekst, når man deler den op, læser bagud og genlæser. Eller måske ligefrem tænker over, hvordan en sætning ville lyde på dansk, engelsk, svensk i stedet for det originalsprog, man nu læser. For en oversættelse er også en åbning; en anden måde at læse og forstå teksten eller verden på.

Derudover er oversættelse i sig selv en åbning til en anden verden af litteratur. Jeg har længe søgt mod Sverige, hvis der var en bog, jeg ikke kunne læse på originalsproget, og som ikke var at finde på dansk, for at finde denne åbning til lande og kulturer, jeg ellers ikke ville have adgang til. Derfor er det vidunderligt nu at opleve små forlag som fx Palomar og Kosmos, der bl.a. har udgivet russiske værker, der i Sverige betragtes som essentielle, men som ikke før har været at finde på dansk. Hertil vil jeg også pege på forlaget OVO Press, der netop har udgivet Frank B. Wilderson III samt Audre Lorde og det nystartede forlag Harpyie, der allerede har udgivet to fantastiske nyoversætte værker og har mange flere på vej.

Alle disse værker er med til at åbne op for nye verdener og med dette andet blik måske også en ny, mere koncentreret, måde at læse på.

Citater og henvisninger er taget fra Herta Müller, Kongen bukker og dræber (2010), oversat ved Karsten Sand Iversen.

– – –

Generationsskiftet er en realitet – Thomas Glud er stoppet efter mere end 3 år som redaktør og ukuelig idegenerator. Erik Scherz Andersen, der grundlagde Slagtryk for 10 år siden, stopper som redaktør ved årsskiftet. Udskiftningen i redaktionen har været planlagt siden sommer, så viden ikke gik tabt og Slagtryk kan fortsætte ufortrødent.