Litteraturkritikkerne retter en del skyts mod egne rækker i disse måneder. Dagbladsanmeldelser er forlængst accepteret som en kvalificeret vurdering af en aktuel udgivelse, men ikke et egentligt sted for litterær kritik – og nyhedsmediers diskussion og samtale om litteratur handler mere om personer end værker.
Inden for det seneste år har Gyldendal lukket Kritik, Cappelens forlag udgiver ikke længere Vagant. Den redaktion valgte at stå på egne ben og Salon 55 er sidenhen blevet en del af Vagants redaktion. Der findes fortsat et par tidsskrifter med kritik og læsning som sit fokus, de fleste er knyttet til et universitet, enkelte til et forlag; alle oplever ca. samme udfordringer: økonomien hænger ikke sammen i forhold tiden til at gennemredigere artikler – og endnu vigtigere: læserne holder sig væk og de litterære diskussioner sker andet steds (f.eks. Facebook jf. Martin Glaz Serup i Standart).
Tidsskriftet kan udgøre en mangfoldighed, det kan være en platform til at afprøve ideer, en mødeplads, et sted for dialog. Men hvis tidsskrifterne ikke føles tidssvarende, ikke kan opfylde hvad andre steder giver af muligheder for netop dialog, samtale, inspiration ved læsning af litteratur, så er læsere og kritikere ikke loyale for evigt og rykker videre.
*
Anderledes står det til med tidsskrifter, der publicerer ny litteratur. Da Slagtryk i 2011 publicerede sine første tekster var der kun et andet tidsskrift med stabil udgivelsesfrekvens, der også var åbent for debutanter. Nu – i disse år – skyder der flere nye initiativer op og vi er på vej til før-digitale tilstande, hvor selv byerne får deres egne kanaler (Københavnske Istidende / Tidsskriftet Å). Slagtryk hylder denne mangfoldighed og glæder sig over, at Hvermandag.dk lykkedes med endnu en crowdfunding. Skal vi have et dynamisk, frit og alsidigt litteraturlandskab, så skal nye initiativer gødes og ældre sikres en kontinuitet – uanset om der er tale om tidsskrifter i snæver eller platforme i bred forstand. Det havde vi ikke for 10 år siden.
De nye tidsskrifter, der er opstået de seneste år er kommet uden for de etablerede institutioner. Og som med de fleste nye initiativer inden for litteraturen er de startet på frivillig basis, af ildsjæle, måske studerende. Nogle af de nye tidsskrifter er tænkt på en anden måde – måske ud fra en vision eller af uvidenhed. Men vi mangler endnu at se en holdbar model, der kobler sund økonomi til tidsskriftet. Det gælder også Slagtryk. Og flere tidsskrifter skal tænke det digitale perspektiv med, ellers vil nye såvel som ældre tidsskrifter lide samme skæbne:
Inden for det seneste år har Gyldendal lukket Kritik, Cappelens forlag udgiver ikke længere Vagant. Den redaktion valgte at stå på egne ben og Salon 55 er sidenhen blevet en del af Vagants redaktion. Der findes fortsat et par tidsskrifter med kritik og læsning som sit fokus, de fleste er knyttet til et universitet, enkelte til et forlag; alle oplever ca. samme udfordringer: økonomien hænger ikke sammen i forhold tiden til at gennemredigere artikler – og endnu vigtigere: læserne holder sig væk og de litterære diskussioner sker andet steds (f.eks. Facebook jf. Martin Glaz Serup i Standart).
Tidsskriftet kan udgøre en mangfoldighed, det kan være en platform til at afprøve ideer, en mødeplads, et sted for dialog. Men hvis tidsskrifterne ikke føles tidssvarende, ikke kan opfylde hvad andre steder giver af muligheder for netop dialog, samtale, inspiration ved læsning af litteratur, så er læsere og kritikere ikke loyale for evigt og rykker videre.
*
Anderledes står det til med tidsskrifter, der publicerer ny litteratur. Da Slagtryk i 2011 publicerede sine første tekster var der kun et andet tidsskrift med stabil udgivelsesfrekvens, der også var åbent for debutanter. Nu – i disse år – skyder der flere nye initiativer op og vi er på vej til før-digitale tilstande, hvor selv byerne får deres egne kanaler (Københavnske Istidende / Tidsskriftet Å). Slagtryk hylder denne mangfoldighed og glæder sig over, at Hvermandag.dk lykkedes med endnu en crowdfunding. Skal vi have et dynamisk, frit og alsidigt litteraturlandskab, så skal nye initiativer gødes og ældre sikres en kontinuitet – uanset om der er tale om tidsskrifter i snæver eller platforme i bred forstand. Det havde vi ikke for 10 år siden.
De nye tidsskrifter, der er opstået de seneste år er kommet uden for de etablerede institutioner. Og som med de fleste nye initiativer inden for litteraturen er de startet på frivillig basis, af ildsjæle, måske studerende. Nogle af de nye tidsskrifter er tænkt på en anden måde – måske ud fra en vision eller af uvidenhed. Men vi mangler endnu at se en holdbar model, der kobler sund økonomi til tidsskriftet. Det gælder også Slagtryk. Og flere tidsskrifter skal tænke det digitale perspektiv med, ellers vil nye såvel som ældre tidsskrifter lide samme skæbne:
- Læserskaren vil være begrænset af geografi og (omkostningstung) distribution
- Udbredelsen og indflydelsen vil forblive marginal med den svære eller eksklusive tilgængelighed
- Dygtige, erfarne redaktører rykker efter få år til betalte jobs, og efterlader initiativerne ufærdige, uforløste
– – – –
Redaktører: Thomas Glud er nyeste redaktør i Slagtryk. Han arbejder til dagligt på Vejle Bibliotek og Litteratursiden.dk. Ifølge Thomas er det nødvendigt, at litteraturen rækker ud i verden – æstetisk, politisk, socialt eller kritisk. Læs mere i afsnittet Om Redaktionen.