Søren Mikael Kristensen: To digte

*
 
Nogen skriver
kommer til syne
set igennem mig
som gennem en fjord.
Jeg holder linjer i et materiale som er ukendt
Jeg holder meget af at holde det
Jeg bygger et vindue af det.
Nogen bølger med jævne mellemrum
ind i mig
De endevender sig selv i vandspejlet
De holder mig fanget i den de tror
jeg er.
 
 
 
*
 
Nogle jeg kender kan huske.
Fingrenes duft af vaniljesukker,
brombær rørt ud med sukker i en kop.
Højtalere en nat i maj, under magnolietræet.
Vinteren i 1964, hospitaler
                             og hoteller
og hovedet på fostre
på blegt forvildede scanningsbilleder.
Der hvor jeg er kommet til,
er jeg bare en del af et affektivt team.
 
 
 

Flere bidrag