BLÅ ER IKKE EN FARVE
som cikorie
mjødurt og mælkebøtte
en stemme
en stemme tonede frem
talte om apokalypsens farver
rytterne malede himlen
vi kendte den ikke længere
som blå
blå er ikke en farve
blå er partikler
som cikorie og akeleje
blåklokke og ærenpris
som forglemmigej og jakobsstige
ordene faldt
fra himlens sætterkasse
mundene for optagede
til at blive mætte
de lagde sig i mulden
sendte sporer ud
formerede sig
vinden tog fnuggene
sammenhobninger af hvid
hvid er ingen farve
hvid er et ord
som kæruld og kamille
kløver og kvan
som mjødurt og røllike
vi kendte dem ikke længere
de red over vores tunger
tung tale faldt langs kysterne
og blev guld
tung tale faldt i vejkanterne
vi gik langs
rev asfalten med os
usynlige stemmebånd
bandt jorden sammen
vi satte neglene i
blødende blade
lagde bogstaver
i fostervand
gjorde dem afhængige af hinanden
gjorde dem talløse
i syv nætter rugede vi
så kom ordene
fødtes og blev mangfoldiggjorte
som gul snerre og brandbæger
rosenrod og bidende stenurt
som smørblomst og mælkebøtte
boblerne steg op
til gennemsigtige lyspartikler
klistrede til solen
gul er et ord
ingen farve
med syv segl lugede vi
vi flettede hinandens fingre
lagde ordene på tungerne
stemmerne en cello
i vinden
vinden blæste i syv basuner
som trompetblomster
som snerler
og støvbesatte fnug
vinden blev hvid
luften blå og dagen gul
vi arbejdede i mulden
trådte den flad
jorden drejede
til andre end os
natten blev blå
lyset gult og jorden hvid
tonstunge toner
klingede og boblerne
faldt
faldt
blandt åbne munde
gabende tunge
ordene kom i kor
som cikorie og akeleje
rosenrod og røllike
som kløver og kvan
mælkebøtte og mjødurt
som bidende stenurt
og gul snerre
som smørblomst, ærenpris,
brandbæger og forglemmigej
som jakobssstigen og blåklokkerne
og alle tårnene der styrtede i grus
gruset tog dem til sig
sandet og mulden med
ved vejen plukkede vi
atter steg boblerne
bristede
ordene klistrede
tungeslaskende
til læberne
holdt sammen af spyt
væskede de
piblede frem under huden
sprang ud af kroppen
vi sagde ordene
blå er himlens farve
gul er solen
hvid papiret
vi skriver på
med ord blev verden til
med ord forgår den
som cikorie
mjødurt og mælkebøtte