Victor Boy Lindholm: digt om ulysses

efter mange timer
er jeg træt om morgenen
jeg mærker det i øjnene
i mit endeløse feed
der hver dag fyldes med anonyme menneskers blod
der er ingen mulighed for at beherske dagen
det er det der gør mig træt
at manden med guldet
køber droner
og stadigvæk har guldet
jeg mærker det i nerven der hopper over næsen
hjernen der råber:

                                                                      jeg er knælende babyhofdame ved nilens udspring

efter vodka
er jeg træt
jeg mærker det i lungerne
hvor smerten den sidder
udenfor:

   
                                                                    historiens sindssygeste sommer langt ind i oktober

jeg, babyhofdame knæler
til tankerne om at det her liv er der andre der må leve
det er det der gør mig træt
de tomme ansigter
i tv der løber rundt uden tarme
de har ingen mulighed for at beherske dagen
stå op og blive ædt
vi ejer guldet forevigt
så jeg identificerer mig let
med palæstinensiskfarnuudentarme
det er den sindssyge tanke jeg har
når jeg vågner hver morgen
med nerven springende over næsen
så på arbejde
tilbage til joysticket
 
 
 
 

Flere bidrag