Fra toppen fortrænger
udsigten støjen langs
rapsmarkerne med sine
himmelske sceneskift den
smerte man
kan finde i Islandsk musik
når skyerne slår sig
sammen under solens
blik bag træerne
Som balloner i en
kaktustid fortsætter vi
fremmedkendte
afmægtigt ad mudrede
stier med afdøde sveller
langs ruten omkring søen
hvor bøgen blufærdigt har
lukket sine blade ud
i offentligheden og
lukket skoven for de
nedbøjede søm over
de gule
engkabbelejer