Nanna Westergaard: På en forårsdag lever jeg

Far ringer
det er aldrig godt, når far ringer for
far ringer aldrig

*

Vi siger ikke farvel
Vi siger ikke, hun skal dø
i bilen
maler vi fanden på væggen uden farve

*

Jeg vågner og ser
solen stadig skinner

Min telefon vibrerer

Døden er altid
forbundet med en telefon
som et kædebrev
hvor man ikke kan sende hjemsøgelsen videre

*

Præsten siger, farmor var en solstråle

Præsten siger, at når solen skinner på en forårsdag, lever hun

Hele foråret ligger jeg på ryggen i græsset
og stirrer mig blind i solen
Jeg får pletter for øjnene
Det ligner konfetti

*

Var I tætte?
er der mange, der spørger
som skal jeg
retfærdiggøre min sorg
på en skala fra et til ti

*

Er der noget I vil have?
skriver mor med et billede af farmors ting
Jeg mangler en køkkenrulleholder
og ser en på billedet
men jeg vil ikke have den
den er praktisk og jeg
er en sentimental arver

Jeg beder om lysestagerne

Ting er ting
er ting er ting er ting er ting er minder om farmor
Frikadeller man ikke kan spise
Et lys man ikke kan tænde

Ting er ting er ting forgår

*

Regnen er en tekst
skrevet i kursiv
og fed

Regnen er en tekst
der insisterer på at blive læst

Det er ikke nogen storm
Blot en stille
konstant regn

 
 
 

Flere bidrag